Kaffepause under kartoffelhøsten på Fædresminde i Hjortekær, ca. 1906. Drengen til venstre fører regnskab med hvor mange spande kartofler, hver person har samlet. I midten ses en smilende Oluf P. Andersen, som ejede Fædresminde. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Kaffepause under kartoffelhøsten på Fædresminde i Hjortekær, ca. 1906. Drengen til venstre fører regnskab med hvor mange spande kartofler, hver person har samlet. I midten ses en smilende Oluf P. Andersen, som ejede Fædresminde. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens lokahistoriske billede: Kartoffelferie

Tidligere bød kartoffelferien på kolde kartofler, jord under neglene og lange arbejdsdage i kartoffelrækkerne. I dag er kartoflerne skiftet ud med en rigtig efterårsferie, og det handler mere om familiehygge, varm kakao og kastanjedyr

Af
Af Mette Henriksen

Stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Da Danmark var et landbrugssamfund, var børn en naturlig del af arbejdskraften på gårdene og i markerne. I 1823 blev det tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden om efteråret. Det gjorde det dog svært for lærerne, at eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.

I starten var kartoflen ikke populær på bøndernes spiseborde. De blev mest anvendt som grisefoder, men fra midten af 1800-tallet overhalede kartoflen mere og mere brødet som den vigtigste spise i aftensmåltidet.

Dengang dyrkede de fleste kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de så blev sanket med hjælp fra børn i den skolepligtige alder. Ofte gik husfaderen eller karlen forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, så de var lettere at indsamle.

Arbejdet begyndte, når dagslyset gjorde det muligt, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Midt på dagen var der en frokostpause, hvor mors rugbrødsmadder med medister og frikadeller blev skyllet ned med kaffe fra termokanden.

Også her i Lyngby-Taarbæk var kartoffelhøsten stor, blandt andet på gården Fædresminde i Hjortekær, som var ejet af familien Andersen gennem flere generationer. For mange var kartoffeloptagningen en mulighed for at tjene lidt ekstra til at supplere husholdningen, og der var brug for den ekstra arbejdskraft i kartoffelferien.

Publiceret 19 October 2018 08:00

SENESTE TV