Virum Torv består af en ottekantet plads omgivet af etageejendomme med butikker. I starten var her rundkørsel. ca. 1945. Foto: Stadsarkivet
Virum Torv består af en ottekantet plads omgivet af etageejendomme med butikker. I starten var her rundkørsel. ca. 1945. Foto: Stadsarkivet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens lokalhistoriske billede: Udbygning af Virum

Virum Torv var fra starten centrum i udbygningen af Virum som forstadsområde

I 1930'erne lagde kommunestyret i Lyngby-Taarbæk planen for Virums udbygning omkring den nye Virum Station. Det var første gang i Danmark, at man på den måde planlagde en hel forstad med parker og grønne områder. Ambitionen var at skabe et sundt, grønt og velfungerende boligkvarter med et centrum med butikker og service til en befolkning, der svarede til en større dansk provinsby.

Indviet i 1936

Som en del af udbygningen af området blev Virum S-togsstation indviet i 1936. Herefter fulgte handlens indtog med åbningen af Virum Installationsforretning på Grønnevej lige nord for Virum Torv. På Virum Torv åbnede boghandler Poul Wille sin butik som en af de første butikker i det nye byggeri. Snart fulgte også en slagtermester, en købmand, en bagerforretning og en frisør.

Torvets nordøstlige hjørne stod færdigt i 1939, det sydøstlige i 1943 og det sydvestlige mindre end et år efter. Der blev også indrettet lejligheder i de fire gulstensbygninger, og torvet havde rundkørsel i en del år. Lige fra starten i 1943 havde det sydøstlige hjørne en biograf, Virum Bio. I samme ejendom startede også Irma og sparekassen. Efter krigen kom Virum ind i en rivende udvikling med en stigende befolkning og en stadig tættere bebyggelse.

Publiceret: 17. Februar 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere