Schweizerhuset er bygget som lysthus til Sorgenfri Slot. Billedet er fra 1990’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Schweizerhuset er bygget som lysthus til Sorgenfri Slot. Billedet er fra 1990’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens lokalhistoriske billede: Schweizerhuset i Sorgenfri Slotspark

Engang blev Schweizerhuset brugt til lysthus, hvor slottets beboere drak deres eftermiddagste og nød udsigten fra toppen af Lyngby-Taarbæk

I 1789 blev arveprins Frederik ejer af Sorgenfri Slot. Han ombyggede slottet og omlagde slotsparken under ledelse af maler og arkitekt Nicolai Abildgaard (1743-1809). Parken blev herefter anlagt som en storslået landskabshave med oplevelser for den besøgende, for eksempel med anlæggelse af grotter og lysthuse. Inspirationen kom fra den vilde natur i Norge og Schweiz, og derfor fik slotsparken både en grotte, et Schweizerhus og et Norske Hus.

Schweizerhuset er også tegnet af Abildgaard, og det er opført omkring 1800. Det er placeret på et af parkens allerhøjeste punkter på en stejl skrænt – næsten som var vi i de schweiziske bjerge.

Bygningen fremstår i dag med blotlagt bindingsværk, men var oprindeligt pudset hvidt. Tagbeklædningen er stråtækt og med et stort udhæng. Indvendigt består huset af et kvadratisk rum og for enden en gang med adgang til to mindre rum, hvor det ene er indrettet til køkken med ildsted. Væggene er smukt prydet med spejle og små hånddekorerede vægmalerier med motiver hentet fra naturen og antikkens verden.

Huset kaldes også The-huset, fordi slottets beboere ofte mødtes her og drak eftermiddagste om eftermiddagen.

Hytten regnes for en af de fineste af slagsen herhjemme, og den har dengang fremstået som et lille mondænt bygningsværk, med et strejf af noget fremmedartet og samtidig noget hjemligt med det landlige hus.

Publiceret: 15. April 2017 14:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere