G.F. Duckwitz med sin hustru Annemarie på Frieboeshvile i 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
G.F. Duckwitz med sin hustru Annemarie på Frieboeshvile i 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens Lokalhistoriske Billede: En mægler på Frieboeshvile

Under besættelsestiden spillede G.F. Duckwitz en central rolle blandt andet i forbindelse med redningen af de danske jøder i oktober 1943, og han boede på Frieboeshvile i Lyngby

lokalhistorie Frieboeshviles sidebygning blev i 1923 ombygget til beboelse og udlejet til forskellige beboere. I perioden 1941-53 var huset lejet ud til tyskeren Georg Ferdinand Duckwitz (1904-1973). Han arbejdede under den tyske besættelse på det tyske gesandtskab i København som skibsfartssagkyndig. Da Werner Best i 1942 blev Rigsbefuldmægtiget i Danmark, fik Duckwitz med sit store kendskab og netværk i Danmark en vigtig rolle. Duckwitz inviterede flere gange Werner Best og de danske diplomater og toppolitikere til middag på Frieboeshvile. Den 18. august 1943 fandt et vigtigt møde sted her. Samtidig var situationen tilspidset under Augustoprøret 1943, og en generalstrejke i Odense var brudt ud samme dag. Duckwitz skrev i sin dagbog, at aldrig før havde huset været så godt bevogtet fra begge sider som denne aften, - og aftenen blev lang. Der faldt hårde ord, men det endte med, at Werner Best lod sig overbevise om, at enhver tysk foranstaltning ville udløse reaktioner, der ville gøre situationen endnu farligere.

Oktober 1943

Duckwitz huskes nok mest for, at han i september 1943 røbede de tyske planer om at deportere de danske jøder til koncentrationslejre i Tyskland. Duckwitz havde fået kendskab til de tyske planer af Werner Best, og den viden bragte han videre til blandt andet den danske politiker Hans Hedtoft, som sørgede for at advare jødiske kredse. Kendskabet til aktionen betød, at de fleste jøder nåede at flygte til Sverige. Der er opsat en mindeplade for G.F. Duckwitz i porten på Frieboeshvile.

Publiceret: 10. Maj 2017 22:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere