"Jeg er dybt berørt," sagde Oda Lyster blandt andet, da hun tirsdag middag fik overrakt ugens buket. Det var holdet bag 'De Mageløse' samt Ellen Engelsen, der havde sendt indsstillinger til Det Grønne Område. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

UGENS BUKET: "Oda er vores allesammens madmor"

Oda Lyster, der hver dag serverer mad og hygger om gæsterne på Café Møllebo, får denne uges buket tulipaner

Af Pernille Borenhoff
"Oda lyster har fuld fart på hele tiden og overkommer det mest utrolige. Hun kunne sandelig fortjene at få ugens buket."

Således skrev Jess Laursen, Virum, til Det Grønne Område. Han er end del af gruppen 'De Mageløse', der hver dag spiser et måltid mad i cafeen på Møllebo. Og det har de gjort de seneste godt 4 år. For tiden er de ni personer i gruppen, der er så fast en del at caféen, at de har eget bord. Og ikke nok med det. På bordet er fastklistret skilte med navnene på gruppens medlemmer. Intet er overladt til tilfældighederne.

Man møder præcis hver dag. Og man ved, hvor man skal sidde. Navnet de mageløse fandt Jess Laursen på. Og ordet kan både tolkes som singler og unikke. Og de er alle singler. Og vel også unikke.

Ellen Engelsen kommer i cafeen en gang om ugen. Hun er ikke medlem af de mageløse, men også hun havde skrevet til avisen, at Oda Lyster fortjente en buket farvestrålende tulipaner, fordi hun gør en stor forskel for de mange, der besøger cafeen på Møllebo.

"Hun er sød. Hun kender alle. Vi er Odas børn. Og hun er vores alle sammens madmor." som hun sagde. Så med hele to indstillinger i ryggen begav avisen sig tirsdag midt i spisetiden til Møllebo for at overraske Oda Lyster, Desværre var Jess Laursen blevet så forkølet, at han ikke var i stand til at være med ved overrækkelsen.

Sang og violinspil

Men ellers var de her - De Mageløse. Og mange andre. Et af medlemmerne, Poul Martinsen, havde endda taget sin violin med, så han kunne spille en hymne til Odas ære. Jess Laursen havde skrevet en tale, og den blev læst op af 91-årige Kjeld Fritzbøger, der sprang omkring som en anden gazelle."Det er altid en fornøjelse at komme her og spise og se din store iver for at glæde os," lød det blandt andet i talen. Og Kjeld Fritzbøger supplerede med sine egne ord: hun holder øje med os, og hvis nogen ikke kommer, så finder hun de pårørende."

Oda selv var så forundret og berørt af hændelsen, at hun havde svært ved at få ordene frem. Hvilket hun hvis ikke har problemer med til daglig, kunne man forstå.

"Jeg er dybt berørt. Jeg har været i kommunen i 36 år. Jeg har kørt i hjemmeplejen i mere en 20 år, og da jeg fik leddegigt blev jeg administrativ medarbejder. Men jeg savnede kontakten til borgerne, og den har jeg fået her i cafeen, hvor jeg har været de seneste 6 år.

Det er samværet og den gode stemning, der gør, at her er dejligt at være. Jeg har gode kollegaer og gode borgere," siger Oda Lyster, hvorefter hun lidt fortumlet over al virakken fortsætter dagens arbejde, for der er mange der venter på at få dagens ret serveret. I dag en thairet med løse ris til. Maden koster i øvrigt 42 kroner for to retter. Et stykke smørrebrød koster 13 kroner og et glas vin 10 kroner.

Caféen er åben for alle pensionister i kommunen. Se yderligere på www.dgo.dk på Det Grønne Områdes facebookside.

Publiceret: 16. Februar 2017 13:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere