“Jeg kan ikke helt på papir udtrykke, hvor meget Birgit betyder for mange - kun håber at hun i år blive overrasket og påskønnet med Ugens Buket’. Hun har fortjent den.” Sådan skrev Kirsten Kamph (t.v.). blandt andet. Foto: Pernille Borenhoff
“Jeg kan ikke helt på papir udtrykke, hvor meget Birgit betyder for mange - kun håber at hun i år blive overrasket og påskønnet med Ugens Buket’. Hun har fortjent den.” Sådan skrev Kirsten Kamph (t.v.). blandt andet. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens buket: Birgit sætter gang i Virum

Med sine 12 årlige saloner i Frilandsmuseets restaurant ønsker Birgit Hald at skabe mere liv i Virum. Meget tyder på, at ideen er god, for hun samler mellem 50 og 100 deltagere hver gang

Af Pernille Borenhoff

ugens buket “Tredje gang må være lykkens gang ... jeg vil som tidligere gerne indstille Birgit Hald Trillingsgaard, fordi hun er en fantastisk person, der gør så meget og giver på meget - ikke bare materielt!

Sådan indledte Kirsten Kamph det brev, som hun havde skrevet til Det Grønne Område. Her fortæller hun desuden, hvordan hun på 19. sæson går til Taiso-ki (en anderledes form for gymnastik) hos Birgit, og hvordan Birgit Hald altid er nærværende og bekymrer sig om deltagerne på holdet:

“Er du syg eller trænger til opmuntring i en svært tid, kommer der blomsterhilsen. Der er gaver til fødselsdag og jul, og sæsonafslutningen bliver holdt hjemme i Virum med mad og drikke.”

Gør det for egen regning

I august 2015 startede Birgit Hald sine saloner op i Kongedybet i Virum. Her var der plads til 16 tilhørere, men det blev hurtigt et tilløbsstykke, og det seneste år har salonerne i stedet været afholdt i Frilandsmuseets Restaurant.

“Hun syntes, at der skulle ske noget i Virum og har for egne regning og risiko kastet sig ud i projektet,” skrev Kirsten Kamp videre.

Og det var netop til en af disse saloner, at Det Grønne Område tirsdag aften overraskede Birgit Hald, da dagensforedrag med Margrethe Nergaard - barnebarn af Kaptajn Jespersen - skulle til at gå i gang.

“Tænk er de blomster er til mig. Det er jo kun noget, jeg læser om i avisen. Jeg havde da aldrig forestillet mig, at jeg skulle have ugens buket,” sagde hun synligt overrasket og meget berørt.

Til fordraget var der godt 50 tilhørere. Og selvom det er mange, så hører det til i den lave ende. Nogle af hendes foredrag trækker helt op til 100 deltagere.

Deltagerne får foruden foredrag også kaffe, en let anretning og et glas vin. Samt en goodie-bag med hjem. Og det dækker de 150 kroner, som det koster at deltage, slet ikke.

“Jeg gør det, fordi jeg gerne vil bevare nogle aktiviteter i vores by, så Virum ikke bliver en udkantsby til Lyngby,” siger hun. Og tilføjer:

“Jeg er duer ikke til at være pensionist, og nu bruger jeg noget af min opsparede pension på det her projekt. Det koster noget at køre det i gang, og jeg håber med tiden, at det bare går i nul, så jeg ikke skal have penge med hjemmefra. Men uanset hvad, så fortsætter jeg, for det er sjovt. Det holder mig i gang og jeg kommer i kontakt med mange mennesker, og så har jeg en tyrkertro på, at jeg giver folk en god oplevelse, og det betyder meget for mig.

Publiceret: 13. Februar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område