PREMIERE Siden torsdag har man kunnet se Snehvide i action og en familiefilm, hvor man ifølge instruktøren ”for en gangs skyld ikke kan regne slutningen ud inden for den første halve time.” Derudover havde det romantiske drama ’The Lucky Ones’ og den svenske thriller ’Nobels Testamente’ premiere i Kinopalæet i den forgangne uge
Snehvide i action
”Historien lærer os at nyde livet og ikke forsøge at opnå noget som i sidste ende er irrelevant,” forklarer instruktøren Rupert Sanders, der står bag nyskabelsen af ’Snehvide og de syv små dværge’. Handlingen er i grove træk uændret i Rupert Sanders’ filmatisering. Den yndige Snehvide er efter syv år i et tårnværelse klar til at bekæmpe den onde dronning Revennas grusomme planer. Dronningen vil forgifte Snehvide, dræbe hende og drikke hendes blod. Snehvide er nemlig den eneste, der kan give dronningen evigt liv og uendelig skønhed. Til gengæld har Rupert Sanders forsøgt at gøre filmen ’Snow White and the Huntsman’ til en mere maskulin version af den oprindelige fortælling: ”Vi har stadig spejlet det røde æble og den onde dronning, men vi har smidt kæmpemæssige slag og et oprør oveni. Historien er større, og der er mere på spil. Det er Livets kamp mod Døden.” Snehvide er ikke længere en ’hjælpeløs’ prinsesse, der blot venter på at blive reddet. Hun er både stærk og handlekraftig. Snehvide er her bragt til live af Kristen Stewart – bedre kendt som ’Bella’ fra Twilight-filmene. ”Vi prøver ikke at vende op og ned på Snehvide; vi forbliver tro mod den, hun er i eventyret,” siger Stewart og garanterer for at Snehvide ”forbliver en påmindelse om, præcis hvor gode mennesker kan være mod hinanden.”
Uforudsigelig familiefilm
”Jeg har med Fuglejagten forsøgt at skabe en familiefilm, hvor man for en gangs skyld ikke kan regne slutningen ud inden for den første halve time,” siger instruktøren Christian Dyekjær. I filmen møder vi Victor og hans far, der deltager i ’årets store fuglejagt.’ Victor regner stærkt med at vinde konkurrencen om at finde den mest sjældne fugl. Og han synes selv, at han har hårdt brug for at vinde – ikke bare for præmien skyld, men også fordi han vil opmuntre sin far. Victors mor har nemlig forladt faderen, til fordel for Sten. Og oveni købet er Sten far til Victors værste konkurrent Daniel. Victor går i panik, da Daniel deltager i konkurrencen med et billede af den sjældne kongeørn. Han beslutter sig derfor for at finde en udstoppet fugl frem fra kælderen, tage et billede af den og påstå, at han har set den i live. Victor vinder konkurrencen, men det viser sig, at fuglen ikke bare er sjælden men ekstremt sjælden, og fugleelskere fra hele Europa strømmer til Danmark for at spotte den sjældne art. Victor har for alvor kvajet sig, og ganske uventet hjælper konkurrent-Daniel ham med at redde trådene ud.
”Jeg mener principielt ikke, at der er forskel på at lave film til børn og voksne. En god film er for mig en historie om, hvad det vil sige at være menneske. Fortalt på en ærlig og genkendelig måde og uden at bruge løftede pegefingre eller idylliske glansbilleder. Jeg mener, at børn ligesom voksne har brug for film til at spejle deres konflikter, angst og drømme og dermed føle sig set og forstået og måske en smule klogere på sig selv og verden.” Filmen spejler her den moderne skilsmissefamilie, hvor Victor er splittet mellem at skulle trøste sin far eller prioritere sine egne behov.
Kvinden på fotografiet
I ’The Lucky Ones’ finder marinesoldaten, Logan, et billede af en kvinde, som han hverken har mødt eller ved hvem er. Han beholder billedet som en lykkeamulet under sin tredje tjenesteperiode i Irak, og da han vender hjem, er han overbevist om, at hun er hans skytsengel, og at det er hende, der har holdt ham i live. Han beslutter sig for at finde hende, og i første omgang finder han frem til hendes navn – Beth – og hendes adresse. Han banker på hendes dør og ender med at tage et job hos en hundekennel, som Beth driver sammen med sin mor. Beth er skeptisk, i sorg og har en eksmand, der er jaloux – men det forhindrer ikke Loan og Beth i at udvikle følelser for hinanden. Logan har dog endnu ikke fortalt Beth, hvorfor han i virkeligheden bankede på hendes dør.
Journalisten, der måtte tie
’Nobels Testamente’ er baseret på en af de bøger, der udgør Liza Marklunds krimiserie om journalisten Annika Bengtzon. Serien har solgt over 13 millioner eksemplarer på 30 forskellige sprog. I ’Nobels Testamente’ bliver Annika vidne til et spektakulært mord, da hun sættes til at dække den årlige Nobelfest. Morderen er en kvinde i aftenkjole, der ubemærket sniger sig ind på dansegulvet, og skyder både den kontroversielle, israelske nobelpristager Aaron Wiesel, og Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring. Annika forbydes at fortælle om det til nogen, men hun kan ikke lade være med at efterforske sagen. Alle mener, at mordet var rettet mod Wiesel, men da Annika kommer tættere på sandheden, bliver hun overbevist om, at mordet i virkeligheden var rettet mod hans dansepartner, Caroline von Behring. Jo tættere Annika kommer på sandheden, jo farligere bliver det, og hun må snart indse, hvor langt visse personer vil gå for at få fat i en pris som Nobelprisen. Filmen er instrueret af den erfarne, danske instruktør Peter Flinth, der blandt andet står bag ’Arn – Tempelridderen’ og ’Fakiren fra Bilbao’.
Snow White and the Huntsman
Nøgleord: Livets kamp mod Døden, at nyde livet, evig skønhed.
Genre: Action, Adventure
Vigtigste skuespillere:
Kristen Stewart (Snehvide)
Chris Hemsworth (jægeren, der hjælper Snehvide)
Charlize Theron (Dronning Revenna)
Fuglejagten
Nøgleord: Et skilsmissebarns dilemma, konkurrence, fuskeri og venskab.
Genre: Familiefilm
Vigtigste skuespillere:
Lars Brygmann (Victors far Jesper)
Jesper Asholt (Daniels far Sten)
Oliver Methling Søndergaard (Victor)
The Lucky Ones
Nøgleord: Kærlighed, krig, skytsengel.
Genre: Romantik, Drama
Vigtigste skuespillere:
Zac Efron (Logan)
Taylor Schilling (Beth)
Nobels Testamente
Nøgleord: Mord, prestige, den farlige sandhed.
Genre: Thriller
Vigtigste skuespillere:
Malin Crépin (Annika Bengtzon)
Björn Kjellman (chefredaktør Anders Schyman)
Victor vinder ufortjent konkurrencen om at finde den mest sjældne fugl.
Publiceret: 11. Juni 2012 12:06
Støj Lyngby-Taarbæk er klar til at bruge 6,9 millioner kroner på at reducere støjen fra Helsingør-motorvejen.Kommunen har igennem længere tid været i ...
19-06-13 | Læs hele artiklen
kommunikation Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke en officiel Facebook-side, men det kan der i den nærmeste fremtid blive ændret på.Den kommunale...
19-06-13 | Læs hele artiklen
Lyngby Boldklub forbereder sig til den kommende sæson i NordicBet Ligaen med fire træningskampe henover sommeren. Spillerne trænerde for første gang...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Travtræneren Steen Juul stormer mod sit 24. trænerchampionat på hjemmebanen i Lunden. Med tre sejre søndag udbyggede han forspringet til...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Efter Lyngby-Taarbæks kommunaldirektør Tim Andersen i sidste uge meddelte, at han ikke ønsker at fortsætte på posten, skal kommunens økonomiudvalg nu ...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Beboerne i seniorbofællesskabet Lyngvangs indsigelser mod byggeprojektet op Kanalvejsgrunden er blevet hørt af kommunens politikere.Lyngvangs...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Tanken om en sti langs Furesøen har igennem et par år skabt stor opstandelse blandt de grundejere, der bor i første parket ned til søen. Men nu kan...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Vi jager de ældre ud af deres huse med afgifter på alt: El, varme og grundskyld mv. Nå de ældre 'endelig' er blevet pensionister og skal nyde deres...
18-06-13 | Læs hele artiklen
En ny generation af entusiastiske og talentfulde spillere så, måske, dagens lys, da Virum Sorgenfri Håndboldklub(VSH, red.) for første gang lagde...
18-06-13 | Læs hele artiklen
Jeg synes, at politikerne har en forkert prioritering, når de bruger millioner af skatteborgernes kroner på sten og samtidig både sparer på...
17-06-13 | Læs hele artiklen
Et menneskeliv er kort set i sammenhæng med naturen. Ødelægger vi den, kommer den aldrig tilbage – derfor skal man altid tænke sig godt om,...
17-06-13 | Læs hele artiklen
Sagen om en sti langs Furesøen gennem private villahaver, kunne have været afsluttet for flere måneder siden. Det politiske flertal skulle blot havde ...
17-06-13 | Læs hele artiklen