Fredrik Jepsen øverst på medaljeskamlen efter sejren i 500 meter enerkajak.
Fredrik Jepsen øverst på medaljeskamlen efter sejren i 500 meter enerkajak.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre Lyngby-roere er udtaget til EM i kajak

Lyngby Kanoklub havde bragende medvind ved Bagsværd Regatta

Af Mikael Østergaard

Weekendens Bagsværd Regatta blev en succes af de helt store for Lyngby Kanoklub.

Største positive overraskelse leverede kun 18-årige Frederikke Matthiesen, som sammen med makkeren, Nanna Brandt Pedersen fra Silkeborg, i suveræn stil vandt 1000 meter toerkajak og roede sig til en flot placering på 500 meter. Parret blev efterfølgende udtaget til EM den 22. juni i Beograd på begge distancer. I forvejen er Lyngby Kanoklubs Rasmus Knudsen udtaget til EM, hvor han skal forsvare sit europamesterskab på 1000 meter enerkajak og være stroke i firerkajakken.

Nicolai Mørcke er kommet sig over sin skade fra træningslejren i Tjekkiet og vandt 1000 meter enerkajak og blev nummer to på 500 meteren, kun slået af Israels deltager, som blev nummer otte ved VM.

I U16 klassen kunne ingen i det 75 mands store felt på 500 meteren true Fredrik Jepsen, som også vandt samme distance i toerkajak sammen med klubkammeraten Bendeguz Sandor Jakab. Efterfølgende blev Fredrik Jepsen udtaget til European Youth Olympic Festival, som foregår i den ungarske by Gyôr fra den 22. juli.

Fredrik og Bandeguz Sandor Jakab efter sejren i 500 meter toerkajak.
Fredrik og Bandeguz Sandor Jakab efter sejren i 500 meter toerkajak.
Publiceret: 14. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt