Mads Øhlenschlæger sænkede Humlebæk med to scoringer.
Mads Øhlenschlæger sænkede Humlebæk med to scoringer.
Foto: Troels Mikkelsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

To uafgjorte og en sejr til Virum-Sorgenfri, Lundtofte og Brede

Fin fodboldweekend for de lokale klubber

Af Mikael Østergaard
Efter tre 1-måls nederlag har Virum-Sorgenfri spillet tre uafgjorte kampe, men frister stadig en tilværelse i bunden af Danmarksserien.

Det seneste resultat var 1-1 i lørdags mod topholdet Vanløse, og Virum-Sorgenfris cheftræner var godt tilfreds med det ene point:

“Set med Virum-briller var vi lidt heldige. Vanløse spiller dejligt angrebsfodbold, men havde ikke heldet. Det var stolpe ud for Vanløse”, erkender Hasse Kuhn, der roser sine spillere:

“Vi var inde i alle nærkampe og solgte os dyrt i regnen. Dertil kom en stor kamp af debutanten Thomas Gall i målet”.

Hjemmeholdets mål blev scoret af Jacob Østerbye Rasmussen.

Også uafgjort i Lundtofte

Heller ikke nyoprykkede Lundtofte har fået en flyvende start i Sjællandsserien. To knebne nederlag på 2-3 til BSF og Glostrup samt 1-1 mod Kalundborg har givet bekymringer.

Situationen blev ikke bedre af, at Lundtofte i lørdags måtte nøjes med 1-1 mod bundholdet Herlev, der inden kampen var noteret for 0 point. Sylvester Øster Petersen scorede for Lundtofte på assist fra Mads Thygesen.

Glæde i Brede

Så går det bedre i Brede, der som nedrykker i serie 2 er på rette vej.

Holdet mødte i lørdags på hjemmebane Humlebæk, der inden opgøret lå på førstepladsen og undervejs viste, at placeringen er berettiget.

Brede fulgte dog godt med, og efter 25 minutters spil slog Mads Øhlenschlæger til, da han tæmmede bolden med brystet inde i feltet og sparkede den i nettet til 1-0.

20 minutter inde i anden halvleg var Mads Øhlenschlæger på pletten igen, da han headede et hjørnespark fra William Krusk i mål til 2-0.

Så mistede hjemmeholdet pusten, og Humlebæk fik reduceret til 1-2, men nærmere kom gæsterne ikke.

Med sejren kravlede Brede op på andenpladsen i rækken.

Publiceret: 11. September 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt