Uhyggen breder sig på Stadsbiblioteket
Uhyggen breder sig på Stadsbiblioteket
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tip til efterårsferien: Få et overblik over efterårsaktiviteter til børn og voksne

Klassisk musik for børn, workshop, udgravning af skelet og teater er blot noget af det, børn og voksne kan opleve i efterårsferien

Af Pernille Borenhoff
Efterårsferien står for døren og traditionen tro, vrimler det med tilbud til børn og voksne. Biografer har premierefilm på plakaten, museerne frister med udstillinger og begivenheder målrettet børn og bibliotekerne lokker ligeledes med sjove arrangementer for børn i alle aldre. Måske noget af de, vi her i avisen nævner kunne friste.

Lindegaarden

Kulturstedet Lindegaarden fortsætter rækken af Søndags-matinéer. Den næste matiné bliver søndag den 15. oktober kl. 15-16.30, hvor man kan opleve sopranen Marianne Lund og harpenisten Lovisa Wennesz, der opfører H.C. Andersens tankevækkende eventyr, Nattergalen, som fortælling med musik.

Marianne Lunds levende fortællemåde appellerer til både børn og voksne og eventyret skiftende stemninger understreges med to sange af Claude Debussy, ligesom publikum får lejlighed til at se og høre harpenisten Lovisa Wennesz både akkompagnerer sangene og spiller iørefaldende små solostykker af bl.a. Claude Debussy og Marcel Lucien Tournier.

Entréen er kr. 100, og børn er gratis.

Udgrav et skelet på Vedbækfundene
Udgrav et skelet på Vedbækfundene

Stadsbiblioteket

I efterårsferien kan børnene besøge de fantastiske verdener fra børnebøgerne gennem forskellige workshops og et te-selskab.

16. oktober kl. 11: Harry Potter - Lav din helt egen pygmæpuff, som den Ginny fra Harry Potter købte i sine tvillingebrødres butik; Weasleys Trick og Fiduser.

Kunstner og pomponekspert Mie Hørlyck Mogensen står for workshoppen. Alder fra 6 år.

17. oktober kl. 13: Alice i Eventyrland. Den skøre hattemager fra Alice i Eventyrland inviterer alle skrupskøre og småtossede børn til te-selskab. Medbring en hat og kom ned på børnebiblioteket til te – måske kan du også finde en drik, der får dig til at skifte størrelse.

18. oktober kl. 13: Lav dine helt egne drageæg med inspiration fra ”Sådan træner du din drage” og ”Eragon”. Alder fra 7 år

19. oktober kl. 13:

Peter Pan: Tag med til Ønskeøen og lav figurer som f.eks. Peter Pan, Kaptajn Klo, havfruerne og piraterne. Alder fra 7 år.

Der er gratis adgang, man skal bare møde op på Stadsbiblioteket. Læs mere om arrangementerne på bibliotekets hjemmeside lyngbybib.dk

H.C. Andersens eventyr på Frilandsmuseet
H.C. Andersens eventyr på Frilandsmuseet

Vedbækfundene

Har du lyst til at være med til at udgrave et skelet, så kom forbi Vedbækfundenefra 14.-22. oktober. I udstillingen sættes en sandkasse op, hvor der begraves en kopi af et menneskeskelet, som skal graves ud med skovle og pensler.

Under udgravningen vil du lære noget om, hvordan arkæologer arbejder og hvilken viden, de får ud af at udgrave en grav. Du kan være med til at køns- og

På museumsafdelingen Vedbækfundene kan du se rigtige menneskeskeletter. Se den berømte jægerstenaldergrav med kvinden og barnet på svanevingen, som lige har været med i DR’s nye serie “Historien om Danmark”. Vær også med i tegnekonkurrence. Tegn en knogle eller et af skeletterne i udstillingen og deltag i konkurrencen om en flot pude med dyremotiv. Pris: 30 kr. Børn under 18 år gratis. Vedbækfundene har åben tirsdag-fredag kl. 12-16, lørdag og søndag kl. 12-17, mandag lukket.

Nattergalen på Lindegaarden
Nattergalen på Lindegaarden

Frilandsmuseet

H.C. Andersens eventyr levendegøres i museets fynske landsby. Der vil være korte teaterstykker, fortællesteder og mulighed for at møde Klods-Hans og Prinsessen på ærten, når de går rundt blandt publikum. Prøv også gå-selv-tur om H.C. Andersens barndom: “Der var engang en dreng...” Den fås i billetsalget og er gratis.

Der vil desuden være mulighed for at komme tæt på museets mange dyr i løbet af dagen. Ved Land-Kiosken kan der købes mad, der kan fiskes efter præmier i Andedammen og Dyre-karrusellen kører ture med store og især små gæster.

De spilles udendørs ved de gamle huse. I tilfælde af regn eller sygdom, kan det blive nødvendigt at aflyse forestillingen.

Åbnet: 15.-22. oktober. Aktiviteter kl. 11-15

Drager i Dyrehaven. Foto:Holger Hagelberg.
Drager i Dyrehaven. Foto:Holger Hagelberg.

Lyngby Storcenter

Oplev uhyggeligt sjove dage i Lyngby Storcenter. Sminketeater, heksebesøg og konkurrencer. Igen i år er det muligt at købe Efterårsferiebillet. Billetten indeholder også sjove konkurrencer og lege, hvor du kan blive den heldige vinder af et gavekort til Lyngby Storcenter på 1.000 kr. Billetten kan købes og indløses 13.-31. oktober. Pris: 60 kr. (værdi 250 kr.)

Drager i Dyrehaven

Hvert år i efterårsferien mødes drageelskere på Eremitagesletten. Hundredevis af drager pryder himlen, uanset hvordan vejret er. Dragedagen har ikke nogen arrangør. Det annonceres heller ikke i pressen. Derfor er der også ofte usikkerhed om, hvornår dragedagen egentlig finder sted. Reglen er imidlertid, at Dragedagen holdes:

Anden lørdag i skolernes efterårsferie. Altså lørdag d. 21. oktober

Publiceret: 13. Oktober 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere