Der padles ihærdigt på Mølleåen. Foto fra tidligere sejlads.
Der padles ihærdigt på Mølleåen. Foto fra tidligere sejlads.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tilskuerne vælger den mest kreative båd

Tilmeldingerne til året Mølleåsejlads 17. august er i fuld gang. Til de første 30 er der tilbud på en startpakke med donation fra Johannes Fog Fonden. I år vælger tilskuerne den flotteste og mest kreative båd

Af Grete Hansen
mølleåsejladsen Mølleåsejladsen skydes i gang lørdag 17. august kl. 12.30 og spejdere fra hele landet tilmelder sig i øjeblikket årets udfordring på vand.

Som noget nyt vil tilskuerne få mulighed for at bedømme bådene og stemme om, hvem der skal vinde prisen for den flotteste og mest kreative båd.

Forberedelserne begynder i Rude skov, hvor konkurrencedeltagerne bygger deres både på tid. Byggematerialerne er snor, presenning og skovens døde materialer.

Det er ikke nogen nem opgave, og mange vil sikkert få en ufrivillig dukkert i Mølleåens vande.

Billig startpakke

De 30, der er hurtigst til at tilmelde sig, kan erhverve sig en startpakke til en fjerdedel af prisen. Resten er doneret af Johannes Fog Fonden.

Startpakken består af en presenning, en lille rulle sisal og gaffa-tape til nødreparation. Pakken er designet specielt til både for 1-2 personer.

De hurtigste deltagere kan bygge en båd på under 2 timer – og det er en båd, der skal sejles fra Lyngby Mølle til Rådvad Mølle og bæres ved de 5 mellemliggende møller ved Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle og Stampen

Forskellige ambitioner

Spejderne deltager i forskellige alders- og konkurrenceklasser og i kategorien Krea-både. De deltager, fordi de er ”Vinderen”, ”Gøgleren” eller ”Fighteren”

Vinderen ser sig selv på sejsskamlen og jagter måske sejlrekorden på 1 time og 32 minutter. Fighteren ruller ærmerne op, spytter i næverne og kæmper for at gennemføre den hårde sejlads. Gøgleren har en ustyrlig indre kreativ sjæl og bygger både, der er store, flotte og imponerende.

Start fra Lyngby Mølle

De mange både ligger klar til start 17. august fra kl. ca. 11.00 foran Lyngby Mølle på Lyngby Hovedgade.

Første start på ræset ned ad Mølleåen skydes i gang af en kanon kl. 12.30, og derefter sendes de forskellige grupper af sted med kort mellemrum.

Bådene sættes i vandet i "Biblioteksdammen" og skal kort efter bæres over Lyngby Hovedgade.

Som tilskuere kan man følge spejderne langs Mølleåen til fods eller på cykel og nyde en skøn dag med oplevelser her.

Efter sejladsen er det Lyngby-Taarbæk Forsyning, “der tager skraldet”. Det er en stor støtte for arrangørerne, både praktisk og økonomisk.

Tilmelding: www.Molleasejladsen.dk

Publiceret: 17. Juli 2013 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere