“Jeg synes at Virum er et godt område,”siger Pan, der har boet i Danmark siden 1998. Foto: Pernille Borenhoff
“Jeg synes at Virum er et godt område,”siger Pan, der har boet i Danmark siden 1998. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Thailand-drømme i Kongedybet: Kom en tur med Pan ind i klinikken Siam

Navapan Sørensen har åbnet spa og thai-massage i Kongedybet

Af Pernille Borenhoff
Drømmer man sig til - eller måske tilbage til - Thailand, så skal man smutte en tur ned i Kongedybet. Her åbnede Navapan Sørensen - kaldet Pan - i maj klinikken Siam. Og her har hun indrettet lokalerne helt i thailandsk stil: kæmpe store massagebrikse med baldakin, smukke thailandske tekstiler på brikse og vægge, gude-figurer, ornamenter, blomster og masser af levende lys. Spa’en i kælderen er i sig selv et helt besøg værd. Her finder man en minisauna med plads til to, gulvet er dækket af et græslignende gulvtæppe, de er blid musik i højttalerne og levende lys i lanterner. Og endelig kroner et stort bambustag den kridthvide spa.

“Jeg gør meget ud af både stemningen og hygiejnen,” siger Pan, der selv har stået for hele indretningen.

Pan har boet i Danmark siden 1998. Hun er uddannet kosmetolog og har taget mange kurser i thaimassage.

“Jeg har arbejdet med massage og kosmetologi siden 2006 forskellige steder. Blandt andet på et Kong Arthur i København og på et stort spa i Greve-Kildebrønde. Men jeg ville være selvstændig, og valgte Virum, som jeg kender fra en veninde, og fordi min advokat også bor her,” siger hun.

“Jeg synes, at det er så mange rare mennesker her. Det er et godt sted.”

Pan og hende to kollegaer tilbyder foruden thai-massage, hot stone-massage, ansigtsbehandling, pedi- og manicure samt en spa-pakke med bodyscrub og indpakninger.

Siam har åbent alle ugens dage fra kl. 9 til kl. 20.

Publiceret: 02. December 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område