Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Templet får 80.000 kr. til bedre lyd

Templet modtager 80.000 kr. fra Tuborgfondet. Pengene skal bruges til at løse et mangeårigt problem på spillestedet: nemlig en markant bedre fordeling af lyden i rummet

Musik har altid været en del af Tuborgfondets DNA, og hvert år uddeler fondet millioner af kroner til musik, og det er der en særlig grund til, fortæller fondets direktør Anne-Marie Skov.

”Musik samler mennesker, skaber glæde og samhørighed, og det er netop fællesskabet omkring musikken, som er vigtigt for Tuborgfondet. De lokale spillesteder samler lokalbefolkningen og er med til at skabe et aktivt lokalmiljø.”

Det er en jury med en faglig baggrund indenfor lyd og akustik, som har kvalificeret de mange ansøgninger, og indsnævret feltet, men det er Tuborgfondets bestyrelse, der har truffet den endelige beslutning om, hvilke spillesteder, der modtager en bevilling.

Når Templet er et af de udvalgte spillesteder, er det fordi, at stedet får mulighed for at udskifte udstyr, der har været med siden spillestedet så dagens lys. Samtidig er stedet drevet af frivillige kræfter. Der er lagt vægt på, at spillestedet fortsat fornyer sig efter 25 år, og hele tiden arbejder med aktuelle kunstnere og samtidig også præsenterer det nordsjællandske publikum for ny musik.

”Vi er utrolig glade for at Tuborgfondet har valgt at støtte os, så vi endelig kan få udskiftet vores gamle og udtjente udstyr. Vi glæder os til fremover at kunne give vores publikum både en god koncertoplevelse OG en rigtig god lydoplevelse, ” siger spillestedsleder i Templet, Karen Gudiksen, Der uddeles i alt 2,5 mio. kr. til 17 spillesteder fordelt over hele Danmark. I alt 65 spillesteder søgte puljen, og til sammen søgte de om støtte for 21 mio. kr.

/peb

Publiceret: 18. Maj 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere