Tegninger som disse kan man sende ind til Lyngby-Taarbæk Vidensby.
Tegninger som disse kan man sende ind til Lyngby-Taarbæk Vidensby.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tegn din drømmeby og få den hængt op på Kanalvej

I sammenhæng med det store byggeri på Kanalvej holdes en stor tegnekonkurrence for børn. De skal tegne deres drømmeby

Børnene i Lyngby-Taarbæk kommune får nu muligheden for at pryde byggepladsen på Kanalvej med fine tegninger. I forbindelse med bygningen af Microsofts nye domicil lancerer Vidensbyen og Microsoft nemlig en stor tegnekonkurrence, hvor de 36 flotteste tegninger bliver udstillet på et hegn, der i dag er blevet rejst rundt om byggepladsen. Børnene, der skal gå fra 0. til 3. klasse, skal tegne deres drømmeby, og hvis man er både dygtig og heldig, får man lov til at hænge sin tegning op.

Charlotte Mark, der er administrerende direktør for Microsofts Development Center, ser frem til at se børnenes tegninger og ser frem til at komme til Lyngby.

"Vi glæder os utroligt meget til at komme til Lyngby i 2015, og på grund af det stærke Vidensbypartnerskab er Lyngby på mange måder vore drømmeby. Derfor er det helt oplagt at give byens børn plads på hegnet til at udfolde deres kreative egenskaber og vise, hvordan deres drømmeby ser ud," siger Charlotte Mark.

Tegnekonkurrencen løber fra den 28. marts til og med den 22. april, og blandt de 36 udvalgte tegninger bliver der trukket lod om en Xbox 360 Kinect Bundle. Tegningen skal sendes til Lyngby-Taarbæk Vidensby, Diplomvej 381, 2800 Kgs. Lyngby. Husk at oplyse barnets navn, alder, skole samt navn og telefonnummer på forælrene.

Publiceret: 28. Marts 2014 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere