Gustav Marcussen jubler over sin scoring, der sikrede Lyngby det ene point.
Gustav Marcussen jubler over sin scoring, der sikrede Lyngby det ene point.
Foto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Talent greb chancen: Drømmehug gav det ene point

Indskiftede Gustav Marcussen sikrede Lyngby 1-1 mod SønderjyskE

Af Mikael Østergaard
De 2.089 tilskuere måtte væbne sig med tålmodighed, inden der lørdag eftermiddag kom gang i festlighederne på Lyngby Stadion.

De første 81 minutter havde få højdepunkter, men så satte SønderjyskE’s forsvarsspiller Kees Luijckx pandebrasken til et langt indkast fra Ramon Rodrigues, og dermed var gæsterne foran 1-0.

Det lignede Lyngbys fjerde nederlag på stribe, men fem minutter før tid trådte indskiftede Gustav Marcussen i karakter. Det 19-årige stortalent modtog bolden ude i siden, tog et enkelt træk og hamrede bolden op i modsatte målhjørne til 1-1. Det mål bliver en seriøs kandidat til årets mål på Lyngby Stadion.

Hjemmeholdet fortsatte presset på SønderjyskeE, der dog var tæt på at stjæle alle tre point, da Casper Olesen fik en friløber, men Lyngby-keeperen Mikkel Andersen kom godt ud af sit mål og klarede paragrafferne. Det var bestemt ikke første gang, Mikkel Andersen viste sin høje klasse. I starten af 2. halvleg havde han en refleksredning, da en modstander stod helt fri, og kort efter kastede han sig modigt ned og blokerede, da en angriber kom fri.

Satsede på det sikre

Inden kampen var der i fire superligakampe gået 14 mål ind hos Lyngby, og det gjorde ikke situationen bedre, at Mathias Tauber og Jeppe Brandrup sad udenfor med skader, og at Michael Lumb og Oliver Lund var i karantæne. Så opskriften lød på sikkert spil i de bageste rækker og på midtbanen.

Lyngby startede derfor forsigtigt og overlod initiativet til SønderjyskE. Det gav et par chancer til gæsternes Mikael Uhre, men afslutningerne var barnemad for Mikkel Andersen.

Lyngbys første afslutning kom efter 23 minutter, hvor Casper Højer Nielsen sendte et frispark lige over mål. Det var tydeligt, at Lyngby manglede Mikkel Rygaard til at kreere chancer, og det blev ikke bedre af, at Martin Ørnskov havde en decideret offday med skæve afleveringer og tøvende indgreb. Til gengæld viste David Boysen masser af gå-på-mod og chanceskabende afleveringer, ligesom Jesper Christjansen leverede en imponerende arbejdsindsats.

Efter pausen overtog Lyngby spillet. Både Hallgrimur Jónasson og Jesper Christjansen havde nærgående hovedstødsafslutninger, og David Boysen skød i sidenettet, da han blev spillet fri af en indenoms aflevering fra Jesper Christjansen.

David Boysen fik et slag mod hovedet i situationen og blev erstattet af Gustav Marcussen, der kom ind til sin blot tredje superligakamp. Det skulle senere vise sig at være held i uheld, men inden da havde Bror Blume et skud, der tvang Lukas Fernandes ud i fuld længde for at forhindre en Lyngby-scoring.

David Boysen blev skadet efter sit skudforsøg i 2. halvleg. Foto: Fodboldbilleder.dk
David Boysen blev skadet efter sit skudforsøg i 2. halvleg. Foto: Fodboldbilleder.dk
Publiceret: 12. August 2017 21:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt