Jytte Hilden er tilbage i Lyngby den 17. januar, hvor hun på Stadsbiblioteket fortæller om 'de store årgange'. Foto: Pernille Borenhoff
Jytte Hilden er tilbage i Lyngby den 17. januar, hvor hun på Stadsbiblioteket fortæller om 'de store årgange'. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tag med Jytte Hilden ned ad Memory Lane

På Stadsbiblioteket 17. januar fortæller tidligere kulturminister Jytte Hilden om sin bog 'På sporet af årgang 1946'

Af Pernille Borenhoff
Hedder du Jørgen, Jens, Hans eller Kirsten, Hanne eller eventuelt Inge, så er der god grund til at antage, at du er blandt de 96.111 danskere, der blev født i 1946. Og derfor kunnen fejre din 70 års fødselsdag sidste år.

Jytte Hilden er født et par år tidligere. Nemlig i 1942. Men det forhindrede hende ikke i at udgive en bog, der handler om netop årgang 1946.

Jytte Hildens tidligste barndomsminder stammer fra Lyngby. For her boede hun de først 6 år af sit liv på Vinkelvej 36, 4. th. Hun blev døbt i Christianskirken og startede skolegangen i 1. H. på Engelsborgskolen i 1949 som én af 34 elever i samme klasse.

På tirsdag den 17. januar kl. 17 lægger hun vejen forbi Stadsbiblioteket. Og her vil hun fortælle om den store årgang. Om efterkrigstiden og om sit virke som socialdemokratisk politiker og om udviklingen de seneste syv årtier.

"Der var ikke store forventninger til fremtiden for børn født i 1940'erne. Men når man ser, hvad der er sket, kan man ikke andet end tænke, at verden ikke altid bliver så dyster, som vi går og forestiller os. Og bogen er netop tænkt som en 'hold da op, hvor der sket meget'," sagde Jytte Hilden, da Det Grønne Område mødte hende i efteråret 2016 til en snak om hendes bog, der byder på herlige nostalgiske foto samt en kombination af fakta og erindringer fortalt af 16 mere eller mindre offentligt kendte personligheder, der er født i netop 1946.

Gratis billetter downloades via bibliotekets hjemmeside lyngbybib.dk.

Publiceret: 11. Januar 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
ANNONCER
Se flere