Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svindlere på spil: Udgav sig for at være hørehæmmet

Nordsjællands Politi fik torsdag en anmeldelse om bedrageri på Klampenborgvej ved Lyngby Storcenter.

To mænd, der udgav sig for at være hørehæmmede, foregav at være indsamlere til fordel for de hørehæmmedes sag.

De to mænd beskrives som 20-25 år, begge var korthårede, og de beskrives som "muligvis fra Rumænien eller Østeuropa", oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik også en anmeldelse om, at to personer også blev observeret på Lyngby Station, hvor de var i gang med at samle ind. 

I Birkerød anholdte Nordsjællands Politi torsdag kl. 15 en 20-årig rumænsk mand på Stationsvej.

Manden stod ved personaleindgangen til Rudersdal Kommune og udgav sig for at samle ind til fordel for hørehæmmede.

Nordsjællands Politi oplyser, at manden formentlig får en straksdom og bliver udvist.

Nordsjællands Politi kan ikke sige, om der er sammenhæng mellem de forskellige episoder, men man oplyser, at man i øjeblikket får en del anmeldelser af denne type.

Publiceret: 17. Marts 2017 12:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere