Kongestiens Grundejerforening, her repræsenteret ved Anne Pontopiddan (tv) og Helle Christiansen (th), kritiserer kommunens vedligeholdelse af veje, fordi pengene, man betaler, ikke passer med det, man får for pengene. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Kongestiens Grundejerforening, her repræsenteret ved Anne Pontopiddan (tv) og Helle Christiansen (th), kritiserer kommunens vedligeholdelse af veje, fordi pengene, man betaler, ikke passer med det, man får for pengene. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svigtet om vedligeholdelse af veje: Grundejerforeninger betaler og venter, men hjælpen fra kommunen kommer ikke

Manglende vedligeholdelse, manglende gennemsigtighed i økonomien og flere opgaver til en højere pris er nogle af de kritikpunkter, som grundejerforeninger retter mod kommunens vedligeholdelsesaftale om private fællesveje

Denne eftermiddag på Kongestien i Virum går livet sin søvnige og stille gang uden nogen aktivitet på vejen så langt øjet rækker. Roen og det lave aktivitetsniveau burde jo umiddelbart tages imod med kyshånd i parcelhuskvarteret.

Men Kongestiens Grundejerforening, som består af 76 husstande, ser gerne mere aktivitet på vejen fra kommunens side. Det samme er tilfældet hos en række andre grundejerforeninger, som Det Grønne Område har talt med. De har alle en vedligeholdelsesaftale med kommunen. Ifølge aftalen indbetaler grundejerforeningerne, som er omfattet af vedligeholdelsesaftalen årligt et beløb til kommunen, som så istandsætter og vedligeholder vejene.

Men i forhold til de penge, man indbetaler, føler grundejerforeningerne slet ikke, at man får ordnet nok vej, Man kan heller ikke få indblik i, hvad pengene går til. Eller hvornår man kan forvente, at det er ens vejs tur til et kvalitetsløft. Og opgaverne, som grundejerforeningerne selv skal sørge for, bliver flere, mens prisen for at være med i aftalen også stiger.

Det kan også vise sig, at vedligeholdelsesaftalen er ulovlig. Ankestyrelsen har nemlig vurderet den del af aftalen, der handler om vinterbekæmpelse, og den vurderes ulovlig, hvilket man kan læse andetsteds i denne udgave af Det Grønne Område.

Kritikken vender vi tilbage til, for først er det nødvendigt med lidt baggrundsinformation.

2,2 mio. i overskud

Vedligeholdelsesaftalen er solidarisk forstået på den måde, at grundejerforeningernes penge går til de veje, som trænger mest. Ifølge et notat fra Center for Arealer og Ejendomme fra 12. april 2017 sigtes efter, at pengene “bliver brugt samme eller efterfølgende år, de er indbetalt, dog således at ordningen over en ikke nærmere defineret periode balancerer”.

En aktindsigt viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2009-2016 har fået 16.958.500 kroner i indbetalinger fra vedligeholdelsesaftaler. I samme periode har udgifter for 14.797.200 kroner, som typisk går til “eksterne entreprenører, vejbesigtelse og interne timer vedrørende vejvedligeholdelse,” skriver kommunen i et notat i forbindelse med aktindsigten.

Kommunen skriver, at der vil være balance i udgifterne med udgangen af 2018, fordi de overskydende 2,2 mio. kroner skal bruges til slidlagsarbejde.

I et notat fra 12. april 2017 skriver Center for Arealer og Ejendomme, at “hvis de nuværende kontrakter skal ændres til at følge den enkelte vej, er det kommunens vurdering, at alle kontrakter skal opsiges og tegnes igen. Dette betyder, at alle veje vil starte med 0 kroner”. Alle pengene, som grundejerforeningerne over årene har betalt, vil dermed gå tabt.

Ankestyrelsens vurdering af, at dele af aftalen er ulovlig, er det eneste, at man vil forholde sig til. Et eventuelt økonomisk slagsmål skal tages hos domstolene, oplyser Ankestyrelsen til Det Grønne Område.

Flere grundejerforeninger kritiserer kommunens vedligeholdelse af vejene. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Flere grundejerforeninger kritiserer kommunens vedligeholdelse af vejene. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Hvor er solidariteten?

Men det er her, at Kongestiens Grundejerforening og en række andre grundejerforeninger føler, at de kigger forgæves ned ad deres veje efter kommunens vejarbejdere. For de penge, som de gennem årene har indbetalt, er ikke kommet tilbage i form af fiksede veje.

“Vi undrer os over, hvor solidariteten er, for den burde gå begge veje. Over en periode på 5-10 år bliver vi også nødt til at få noget for vores penge. Ellers giver det ingen mening at poste penge i denne aftale. Vi føler, at vi ikke får tilbage i det mål, vi giver. Det er i min optik ikke solidaritet. Vi kigger på vores vej og ser, at ukrudtet gror længere ud, fordi asfalten ikke længere når ud til kantsten. Det hindrer regnvandet i at nå ned i rendestensbrøndene, kantstene er kørt ned flere steder og asfalten slår sprækker,” siger medlem af Kongestiens Grundejerforening Anne Pontopiddan.

“Jeg har boet her i femten år, og lige omkring, hvor jeg bor, er der kun blevet skiftet en flise og lavet en brønd. Det kan godt være, at der er lavet mere, men det står ikke mål med, hvad vi betaler,” siger bestyrelsesmedlem i Kongestiens Grundejerforening, Helle Christiansen.

I løbet af de seneste fem år har Kongestiens Grundejerforening betalt cirka 268.000 kroner. De har dog svært ved at få at vide, hvor mange og hvad pengene er brugt på. I 2013 er det først, da man kontakter Statsforvaltningen, at man får at vide, at i perioden 2008-2012 er der udført arbejde for 47.168,34 kroner.

Til kritikken siger formand for teknik- og miljøudvalget, Mette Schmidt Olsen (K), at aftalen er solidarisk, fungerer ligesom en forsikring, og pengene går til vejene, der trænger mest.

“Der opspares således ikke beløb på den enkelte vej. Hvis der ved årets udgang er uforbrugte midler på ordningen, overføres de til det efterfølgende år. Pengene bliver selvfølgelig på området – og er helt adskilt fra kommunens øvrige vejvedligehold,” siger hun til Det Grønne Område.

Prisen for vedligeholdelse af vejene er steget, og det samme er antallet af opgaver, man selv skal udføre, ifølge formand for Engelsborg Villakvarters Vejejerlaug, Sten Poss (billedet). Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Prisen for vedligeholdelse af vejene er steget, og det samme er antallet af opgaver, man selv skal udføre, ifølge formand for Engelsborg Villakvarters Vejejerlaug, Sten Poss (billedet). Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Sæt bidraget op

Hos Furesøkvarterets Grundejerforening, som tæller 525 medlemmer, oplever man samme problem. Formand Hans Kristensen har boet i området i 1974, og han mener nu nok, at kommunen i den tid burde have fået erfaring med, hvornår man forventer at istandsætte vejene.

“Veje forfalder, men ikke i løbet af én vinter, så man skulle tro, at det var muligt at give en tilbagemelding om, at den vej kommer på listen over veje, der skal ordnes om et vis antal år,” siger han.

Lyngby-Taarbæk Kommune har en liste på dens hjemmeside over private fællesveje, der modtager overfladebehandling i 2017. Der står dog, at arbejdet er udskudt til næste år pga. “vejrmæssige forhold”. Kommunen oplyser, at ændringer generelt kan forekomme ved for eksempel ændrede behov og akutte skader. Prioriteringen sker ud fra en liste, der bygger på årlige besigtelser, tekniske vurderinger mv.

Mette Schmidt Olsen vurderer, at det er svært at lave den efterlyste liste.

“Det, tror jeg, bliver svært, idet vejen jo i udgangspunktet kun ordnes, hvis der er huller eller andet, der vurderes at bringe trafiksikkerheden i fare,” siger hun.

Formand Hans Kristensen fortsætter:

“Vi har drøftet, at hvis det kniber så meget med at få ordnet vejene, så overvej at sætte bidrag op. Men så skal vi have indblik i, hvad pengene bliver brugt til, og den åbenhed om økonomien findes ikke. Det er fuldstændig lukket. Vejene, der bliver lavet, og udgifterne hertil hører vi ikke om. Man har en fornemmelse af, at man ikke kan lave et ordentligt regnskab for de penge,” siger han.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at prisen per meter vej er steget fra 37 kroner i 2009 til 63 kroner i 2016. Den betragtelige prisstigning skyldes, “at kommunalbestyrelsen besluttede at forhøje vedligeholdelsesstandarden (serviceniveauet) på de private fællesveje”, skriver kommunen.

Kommunen skriver, at “det er i et vist omfang muligt for grundejerne at få oplyst, hvilke reparationer, der i henhold til serviceaftalen udføres på deres konkrete vej”. Alt efter, hvordan “et vist omfang” tolkes, er det ikke opfattelsen hos

Fortsættes næste side

Fortsat...

nogen af de grundejerforeninger, som Det Grønne Område har talt med, at det er muligt.

Hvad bliver det næste?

Den ovenstående kritik nikkes der også genkendende til hos Engelsborg Villakvarters Vejejerlaug, som består af 140 parceller.

Man fik for to år siden på kommunens regning smurt klæbestof på vejen og hældt skærver på. Men kvaliteten var så dårlig, at når lastbiler kører på vejene, kommer der pletter, hvis de da ikke river hele belægningen op, fortæller Sten Poss, som taler på vegne af vejejerlauget, der dækker Chr. Winthers Vej, Sophus Schandorphs Vej, Hartmanns Vej, Viggo Stuckenbergs Vej.

Han fortæller også, at opgaverne, som vejejerlauget selv skal sørge for, er steget i takt med prisen på vedligeholdelsesaftalen.

“Vi betaler selv for snerydning, vi betaler for at få vejen og kantstenen fejet. Vores kantsten skal vi selv rette op, og vi skal selv vedligeholde vores fortove. Nu er vi også blevet pålagt, at vi selv skal rense vores rendestensbrønde. Vi betaler ekstra for at få vedligeholdt vejene, men kan ikke se hverken en plan, eller om vi faktisk får noget for denne ekstra skat. Vejtræerne og planter vedligeholder vi også selv. I de 20 år, jeg har boet her, er vi også yderligere blevet pålagt, at vi skulle rette kantsten op, så regnvandet ikke løber ind på grundene. De alt for få vejbrønde kan ikke aflede vandet. Det skaber søer, risiko for cyklisterne og ødelægger fortovsoverfladen. Vi tænker ’hvad er det næste, som kommunen lægger ud til nogle af borgerne’. Er dette virkelig den billigste måde at udføre opgaverne på,” siger han.

“I forhold til prisstigningen, så er det normalt sådan, at taksterne prisfremskrives med det som Indenrigsministeriet prisfremskriver med hvert år. I 2012 besluttede kommunalbestyrelsen dog at ændre vedligeholdelsesstandarden, hvilket gav en større stigning end normalt,” siger Mette Schmidt Olsen.

Fakta

Om vedligeholdelsesaftalen

Tilbuddet om en vedligeholdelsesaftale af veje med kommunen blev tilbudt grundejerforeninger fra 1933 til 2010.

Af kommunens 95 kilometer private fællesveje er cirka 52 kilometer omfattet af vedligeholdelsesaftalen med kommunen.

Mod en årlig indbetaling skal kommunen sørge for istandsættelse og vedligeholdelse af veje.

Grundejerforeningerne kan til enhver tid opsige aftalen.

I vejloven fra 2010 skal der ved indgåelse af nye kontrakter udarbejdes et regnskab for hver enkelt privat fællesvej – det indbetalte beløb skal følge den pågældende vej. Dette gør sig også gældende i den seneste privatvejslov fra 2015, hvor muligheden for en årlig indbetaling er fjernet, og kommunen skal nu afholde udgifterne for de private fællesveje forud for en årlig afregning af udgifterne.

De eksisterende vedligeholdelseskontrakter kan fortsætte uændret efter den nye privatvejs ikrafttræden.

Hvis de nuværende kontrakter skal ændres til at følge den enkelte vej, er det kommunens vurdering, at alle kontrakter skal opsiges og tegnes igen. Dette betyder, at alle veje vil starte med 0 kroner.

“Vi føler, at vi ikke får tilbage i det mål, vi giver. Det er i min optik ikke solidaritet. Vi kigger på vores vej og ser, at ukrudtet gror længere ud, fordi asfalten ikke længere når ud til kantsten. Det hindrer regnvandet i at nå ned i rendestensbrøndene, kantstene er kørt ned flere steder og asfalten slår sprækker.”

Anne Pontoppidan, medlem af Kongestiens Grundejerforening

Publiceret: 06. December 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt