Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sugardating og sexarbejdere i Sorgenfri Kirke

Sorgenfri Teaterforening inviterer indenfor i Eja Rhea Mathea Dues bordel til forestillingen Lyst#2

Af Pernille Borenhoff
Sorgenfri Kirke lægger 13. oktober kl. 18 og kl. 20 lokaler til forestillingen Lust#2.

Findes den lykkelige luder, eller er ludere sociale tabere? Hvad er forskellen mellem netdating og sugardating? Og hvad har kirke og prostitution med hinanden at gøre? Det er nogle af de temaer og tabuer, der behandles, når Eja Rhea Mathea Due invitere ind i sit helt eget bordel i Sorgenfri Kirke.

Ifølge pressemeddelelsen fra Sorgenfri Teaterforening kan publikum forvente en interaktiv, provokerende og intim forestilling, hvor publikum vil blive udfordret på holdninger samt inviteret til dialog om prostitution.

Skuespilleren Eja Due sætter sin egen krop på spil i en gennemgribende undersøgelse af offentlighedens forståelse af, hvem en prostitueret er, og hvilke problematikker, der eksisterer i den offentlige debat om hende. Eja har haft emnet tæt inde på livet og suppleret op med sin grundige research af fænomenet. For hvori ligger forskellene og lighederne egentlig – mellem hende selv og en sexarbejder?

Publikum har mulighed for at deltage i debatten. Forestillingen Lyst #2 er en performance lecture af Teater Bæst. Der er plads til 25 teatergæster. Billetter: www.sorgenfriteaterforening.dk.

Publiceret: 10. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt