Stuart Goodstein er både komponist og musiker. Han har spillet med mange danske bands og er desuden orkesterleder for Vivian Mc Kees Crazy X-mas cabaret og på Bakkens Hvile. Cd’en ’12 seasons’, hvor han spiller klaver og Henrik Dam Thomsen cello har han selv komponeret og produceret. Foto. Pernille Borenhoff
Stuart Goodstein er både komponist og musiker. Han har spillet med mange danske bands og er desuden orkesterleder for Vivian Mc Kees Crazy X-mas cabaret og på Bakkens Hvile. Cd’en ’12 seasons’, hvor han spiller klaver og Henrik Dam Thomsen cello har han selv komponeret og produceret. Foto. Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stuart er både komponist, musiker og producer

Stuart Goodstein har netop sendt cd’en ’12 Seasons’ på gaden. Her spiller han sammen med cellisten Henrik Dam Thomsen

Af Pernille Borenhoff
Når musikken til Momondos reklame lyder, skal den meget gerne få folk overalt i verden til at føle sig godt tilpas. Og det skal i særdeleshed få dem til at købe flybilletter. Manden bag lyden er Stuart Goodstein, der fra sit studie med udsigt til en sø i Virum, i flere år har komponeret musik til Momondos lydspor. Men også B&O, SuperBrugsen, Cocio og mobilselskabet 3 nyder godt af hans talent for at skabe holdnings- og adfærdsskabende musik.

“Alle har en holdning til musik. Og alle bliver påvirket af musik. Det er derfor, at det er så vigtigt, at den musik, man komponerer i kommercielt øjemed, rammer de rette følelser hos folk,” siger Stuart Goodstein.

Det er nu ikke på grund af hans evner for at komponere musik, der rammer vores købetrang, at avisen er taget på besøg hos Stuart. Besøget skyldes primært, at han netop har sendt en cd på gaden. ’12 Seasons’ hedder den. Her spiller den alsidige musiker klaver, mens Henrik Dam Thomsen fra DR Symfoniorkester spiller cello. Og al musik er komponeret af Stuart.

Godtaget af Fuzzy

På bagsiden af cd’en er en anbefaling af den legendariske komponist, musiker og docent i musikhistorie og musikteori Fuzzy.

“Inden jeg sendte musikke på gaden, sendte jeg den til ham. Det var af respekt for Fuzzy, og jeg havde brug for at høre hans holdning til musikken, inden den kom ud.” siger Stuart. Til Stuarts glæde vendte Fuzzy tilbage med lutter positive ord.

De 12 stykker musik er som små historier, der på hver deres måde beskriver, hvordan Stuart føler for hver enkelt måned. Samtlige stykker er skrevet i hver sin tonart.

Cd’en med de 12 sæsoner er hans førte produktion, som han 100 procent selv har lavet.

“Jeg er godt klar over, at folk i dag streamer meget musik, men jeg kan godt lide tanken om at have en cd, og så kan jeg godt lide at sende en hilsen til folk i form af en cd,” siger han.

Stuart er en musiker, som måske ikke er så kendt i den brede offentlighed.

Men i musikbranchen er han et meget velkendt ansigt.

Han optræder ofte både privat og i klubber og har spiller med blandt andet Sweethearts, Cartoons, Rugsted og Kreutzfeldt og Bobo Moreno i årevis.

“Og så har jeg været pianist i seks år på Bakkens Hvile. Forleden spillede jeg til Revyernes Revy,” siger han.

Når Vivian McKee år efter år laver sin Crazy X-mas Cabaret i Glassalen i Tivoli, så er det også Stuart, der styrer musikken.

Publiceret: 13. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt