Sigurd Agersnap var overrasket over de mange personlige stemmer, han fik til kommunalvalget. Det er et stort ansvar, og han har lavet en 100 dages plan for, hvordan han vil gengælde den store tillid fra vælgerne. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Sigurd Agersnap var overrasket over de mange personlige stemmer, han fik til kommunalvalget. Det er et stort ansvar, og han har lavet en 100 dages plan for, hvordan han vil gengælde den store tillid fra vælgerne. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stemmeslugeren og champagnesocialisten Sigurd Agersnap: "Handler det blot om magt, er det ikke her, jeg skal være"

I sit første valg som spidskandidat røg Sigurd Agersnap (SF) helt til tops på listen over personlige stemmer. Det Grønne Område taler med ham om ros fra letbanemodstandere, om at tage ansvaret fra de mange stemmer på sig, om udbredelse af champagnesociali

portræt Skulle man forudsige, hvem valgets største stemmeslugere blev, var det nærliggende at pege på de tre S’er: Sofia Osmani (K), Simon Pihl Sørensen (S) og Søren P. Rasmussen (V).

Forudsigelser om valg er dog ofte en sjov størrelse, således også denne gang. For i stedet for at tale om de tre S’er, skal et fjerde S nu tages med i ligningen.

Sigurd Agersnap (SF) blev med sine 1.114 personlige stemmer den politiker med tredjeflest personlige stemmer, hvilket var langt mere, end han turde håbe på. Håbet var at nærme sig partifælle Morten Normann Jørgensens 877 stemmer fra valget i 2013, mens kæresten Helena sagde, at hun vil blive glad, hvis han fik 500 stemmer.

Men under fintællingen i Virum Hallen gik det hurtigt op for Sigurd Agersnap, at valget gik over al forventning.

“Man kunne se det tidligt på dagen, at min bunke med personlige stemmer voksede hurtigt,” siger han til Det Grønne Område, som har inviteret sig selv på en snak om valget, om hvad der har dannet ham som politiker, hvad Sigurd Agersnap vil arbejde for i kommunalbestyrelsen, og hvad fremtidsplanerne er.

Vi starter fra begyndelsen.

Ønske om at forandre

Sigurd Agersnaps plads i kommunalbestyrelsen kan virke som en selvfølge, når man ser på hans opvækst. Hans mor, Hanne Agersnap, har siddet i Folketinget og tager endnu en tur i kommunalbestyrelsen, i øvrigt i et nyt mor-søn-parløb, som vi vender tilbage til. Og som barn kunne Sigurd og hans bror vælge mellem at gå tidligt i seng eller blive oppe for at se TV-Avisen. Han fulgte derfor tidligt nyhedsstrømmen.

Da det i 2012-2013 gik ned for SF i landspolitik, følte Sigurd Agersnap, at han måtte rejse sig.

“Jeg var nødt til at stå på mål for det, jeg mener og tror på, og der begyndte jeg at blive politisk aktiv. Vi havde en ret ung partiforening med blandt andre Morten Normann Jørgensen og Søren Hoby Andersen, som fik mig med,” siger han og fortæller, at den politiske interesse også førte ham til at søge ind på statskundskab på Københavns Universitet.

Den politiske vej er han gået, fordi han vil skabe forandringer.

“Jeg går ind i politik med ønsket om at forandre. SF’ere her i kommunen bliver kaldt champagnesocialister, fordi vi har haft en god opvækst med masser af tilbud og et godt udgangspunkt i livet. Jeg kæmper for, at flere får samme muligheder. Både her i kommunen og på landsplan,” siger han.

“De mange stemmer er et stort ansvar, for det er virkelig mange mennesker, der har sat deres lid til mig, så jeg har lavet en 100 dages plan for, hvad jeg vil opnå for dem, der stemte på mig. Planen består af en række forslag, som SF vil stille i kommunalbestyrelsen og fagudvalgene,” siger Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
“De mange stemmer er et stort ansvar, for det er virkelig mange mennesker, der har sat deres lid til mig, så jeg har lavet en 100 dages plan for, hvad jeg vil opnå for dem, der stemte på mig. Planen består af en række forslag, som SF vil stille i kommunalbestyrelsen og fagudvalgene,” siger Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Konstante forhandlinger

De politiske bestræbelser har ført ham gennem den første valgkamp som spidskandidat. Det har været hårdt, og han mærker fortsat træthed her en uge efter valget, når han også skulle passe studie og arbejde. Men det har også været sjovt, fortæller han.

Valgkampen bød dog også på en overraskelse.

“Det overraskede mig, at konstitueringsforhandlingerne kørte hele tiden. Man peger på en borgmesterkandidat, og så står man pludselig i en debat og mundhugges. Jeg kunne bagefter godt fornemme, at hvis man gik hårdt til den, så havde det konsekvenser i konstitueringen,” siger han.

“Handler det blot om magt, er det ikke her, jeg skal være. Men hvis jeg føler, at jeg kan rykke noget, vil jeg gå efter det så langt som hårdt arbejde og talent kan bære,” siger Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
“Handler det blot om magt, er det ikke her, jeg skal være. Men hvis jeg føler, at jeg kan rykke noget, vil jeg gå efter det så langt som hårdt arbejde og talent kan bære,” siger Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Fik fat i de unge

SF gik til valg på, at man “vælger velfærden”, et ønske om blandt andet at bruge flere ressourcer på kommunens vuggestuer børnehaver. Under sin opvækst havde Sigurd Agersnap og kommunens andre unge muligheder som Club 10, aktiviteter i parkerne og en skaterpark. Det er ikke længere en mulighed for kommunens unge.

“De er forsvundet, og det er et svigt,” siger han og vurderer, at fokus på velfærd var én af grundene til, at han fik et så godt valg.

“Velfærdsdagsordenen var generelt savnet i debatten, så det har givet os en del stemmer. Især på børneområdet,” siger han og tror også, at han har haft held til at appellere til de unge.

“Jeg tror, jeg har formået at appellere til de unge og få nogle til at stemme, som ellers ikke vil stemme. Jeg tror, at jeg formåede ikke at virke ung og naiv under valgkampen. Mange unge politikere kommer med ambitioner om at udvide helt vildt, og jeg forsøgte at finde opbakning til mine forslag i rapporter, så det ikke handlede om de store visioner hver gang,” siger han.

Ros fra letbanemodstandere

Bestræbelserne efter mere velfærd og flere muligheder for børn og unge gav dog ikke udvalgsposter i de relevante udvalg, selv om Sigurd Agersnap prøvede.

“Det er jeg også ked af, men vi kommer til at følge godt med på de områder,” forsikrer han.

I stedet blev han formand for teknik- og miljøudvalget. Det betyder blandt andet, at en varm kartoffel som letbanen falder ned i hans skød. Det skræmmer ham ikke, for han kan sit stof om letbanen. Og han fik endda ros under valgkampen af letbanemodstanderne for netop at kunne sit stof.

Han fortæller, hvad han vil arbejde for som formand.

“Når en endelig beslutning om letbanen er taget, vil vi gøre alt for at finde en hurtig løsning af trafikafviklingen omkring Buddingevej. Det er førsteprioritet. Derefter gælder det om at få lavet ordentlige stationer, som er tilgængelige for handicappede, og ordentlig cykelparkering. Og så skal vi finde den bedst mulige løsning med byggeperioden,” siger han.

Som formand vil han også arbejde på at få miljø- og klimaspørgsmålet højere på dagsordenen.

“Sofia Osmani sagde på et tidspunkt, at vi er forud med den grønne omstilling. Det er ikke godt, for så mangler vi en mere ambitiøs plan. Vi skal have lavet en ny bæredygtighedsplan, for den, vi har, er ikke ambitiøs nok,” siger han.

Forpligtelse til at udbygge

Sigurd Agersnap bliver også medlem af økonomiudvalget og byplanudvalget. Han fortæller, hvad han vil arbejde for i byplan- og erhvervsudvalget.

“Vi skal blive ved med at bygge billige boliger og ungdomsboliger. Kampen står om, hvor meget man skal udvikle, og hvor meget man skal bevare. Vores grønne områder har ikke alle sammen samme kvalitet. Nogle skal bevares og forbedres, men de områder, som ligger stationsnært til letbanen, skal udvikles. For eksempel er Traceet et oplagt sted at bygge erhverv, da det ligger ud til motorvejen og kan fungere som støjværn,” siger han og fortsætter:

“En ret stor gruppe politikere mener, at byggeriet er gået for hurtigt. Jeg er dybt uenig, for vi er nødt til at bygge nyt. Mine jævnaldrende lejer små værelser i hovedstadsområdet for 7.000 kroner om måneden, og de vil med tiden flytte ud til forstæderne. Dem skal vi have boliger til, for vi har fantastiske forudsætninger, mange arbejdspladser, og med DTU i baghaven har vi også et nationalt ansvar for at bygge videnserhverv, og så de unge kan bo i området,” siger han.

Mor og mig

Selv om Sigurd Agersnap er overrasket over de mange personlige stemmer, forsøger han at bruge det til at give sine argumenter vægt i de politiske forhandlinger. Han fortæller, at han er dårlig til at modtage ros og rose sig selv, men han prøver at huske på den store ros, der ligger i så godt et valg.

“De mange stemmer er et stort ansvar, for det er virkelig mange mennesker, der har sat deres lid til mig, så jeg har lavet en 100 dages plan for, hvad jeg vil opnå for dem, der stemte på mig. Planen består af en række forslag, som SF vil stille i kommunalbestyrelsen og fagudvalgene om blandt andet borgerinddragelse, klima og miljøtiltag samt bedre forhold for kommunens ansatte,” siger han.

Han får dog mulighed for at få støtte fra sin mor, Hanne Agersnap, som vil være med på tætteste hold, for mor og søn udgør nemlig SF’s gruppe i kommunalbestyrelsen. Det har både sine fordele og ulemper, fortæller han.

“Det er både fedt og lidt irriterende,” siger han.

Først det irriterende:

“Det er ekstra irriterende, når ens mor påstår, at hun ved bedst. Så skal man lige trække vejret dybt et par gange. Det er også irriterende, at det fylder en del, at vi er mor og søn. For jeg er også min egen, jeg er ikke kun min mors søn, men jeg tror også, at jeg bryder ud af det med tiden, når jeg selv leverer noget, og folk lærer mig at kende for, hvem jeg selv er,” siger han og understreger samtidig, at han ikke politisk vil lægge afstand til hende, og at han også har blæret sig med hendes politiske præstationer. Blandt andet i hendes medvirken til, at Birthe Rønn Hornbech måtte gå af som minister.

For det er som sagt også fedt at skulle arbejde sammen med sin mor:

“Vi har altid haft det godt sammen, vi har altid diskuteret, og det kan vi fortsætte med. Fordelen er, at vi har let ved at læse hinanden. Jeg kan se, hvad hun mener om en sag, uden hun siger det, så i forhandlingssituationer kan vi let kommunikere. Det er samtidig en fordel at kunne stille dumme spørgsmål. Det er lettere, når man er tryg ved hinanden. Hvis vi begge to ikke har forstået det, er det nok ikke forklaret ordentligt,” siger han.

Ingen stress

Sigurd Agersnap lægger ikke skjul på, at han træder i sin mors fodspor og måske også på et tidspunkt gerne vil i Folketinget. Som han siger, så ligger det et sted i baghovedet og fylder.

“De færreste, der går op i politik, har kommunalpolitik som omdrejningspunkt. Men jeg har også et princip om ikke at stresse og skulle skynde mig. Jeg har ingen karriereplan om at være i Folketinget, inden jeg er 30 år eller være den yngste et eller andet,” siger han.

I første omgang handler det for Sigurd Agersnap om at afprøve, om hans romantiske syn på politik holder i virkeligheden. Om det bedste argument altid vinder, eller om det blot handler om benhård magt.

“Handler det blot om magt, er det ikke her, jeg skal være. Men hvis jeg føler, at jeg kan rykke noget, vil jeg gå efter det så langt som hårdt arbejde og talent kan bære,” siger han.

fakta

Blå bog

Navn: Sigurd Agersnap Gustavson

Alder: 24 år

Bopæl: Lyngby

Parti: Socialistisk Folkeparti

Søskende: Anton Agersnap Gustavson

Beskæftigelse: Statskundskab på Københavns Universitet, studentermedhjælper hos LO og kommende kommunalbestyrelsesmedlem samt formand for teknik- og miljøudvalget og medlem af byplanudvalget og økonomiudvalget

Fritidsinteresser: Spiller fodbold på Lyngby Boldklubs 2. hold og klatrer i DTU’s klatreklub

Publiceret: 07. December 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område