Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Springtyv fanget med hjælp fra betjent i civil

En hurtig spurt på Lyngby Hovedgade endte med butikstyv som taber

Onsdag 16.35 blev tre butikstyve tilbageholdt af to vagter i Magasin. Tyvene havde snuppet parfumer i butikkens foyer til en værdi af 2900 kroner. De to af tyvene, en 33-årig kvinde fra Ikast og en 17-årig dreng fra Hedehusene, blev tilbageholdt af den ene vagt. Den sidste tyv satte i spring og løb ud på gaden. Vagten satte efter og nede ad hovedgaden kom en politibetjent i civil gående og så, hvad der skete. Han satte også i løb efter tyven, og de fik standset ham og fulgt ham tilbage til Magasin. Den sprintende tyv, en 26-årig mand fra Ishøj, blev taget med på stationen til afhøring, da det viste sig, at han allerede var et kendt ansigt hos politiet.

Publiceret: 11. Maj 2017 11:52
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere