Marius Ullerslev Simonsen vandt alle tre rækker i U15-mesterrækken.

Marius Ullerslev Simonsen vandt alle tre rækker i U15-mesterrækken.

Lyngbys store dag ved Danish Junior Open

Talenterne står i kø i Lyngby Badminton Klub. Hold øje med Marius Ullerslev Simonsen

Af
Mikael Østergaard

badminton Lyngby Badmintonklub røg helt til tops med 9 medaljer af enten guld eller sølv ved Danish Junior Open 2019, som er blevet afviklet i Farum siden 2008.

I år deltog spillere fra Danmark, Sverige, Finland, Færøerne, Island og Tjekkiet, og i U15 mesterrækken gik Marius Ullerslev Simonsen ubesejret gennem turneringen i alle tre rækker.

Det blev til gulv i single med en overbevisende sejr over Jeppe Foder Bøgh Mikkelsen fra Hillerød i finalen, og i alt afgav Marius kun to sæt i alle weekendens singlekampe. I herredouble nappede han sejren med klubmakkeren William Ørum Petersen, og i mixdouble vandt Marius og Josephine Amalie Pöckel Arendt turneringen uden at afgive et eneste sæt. Josephine vandt også damedouble sammen med sin makker fra Greve.

I U11 A vandt Nina Rosa Jespersen damedouble sammen med sin makker fra Greve og hev sølv hjem i mixdouble. I U13 M vandt Rasmus Selchau også to medaljer med en sølvmedalje i herredouble sammen med sin makker fra Roskilde og i mixdouble med makkeren fra Holte.

Endelig fik Lyngby den niende medalje i U 13 A, da Bjørk Elting fik sølv i damedouble.

Publiceret 12 June 2019 14:00