Nicklas Elsborg Jønsson scorer i kampen mod Viby. Foto: Claus Braunstein

Nicklas Elsborg Jønsson scorer i kampen mod Viby. Foto: Claus Braunstein

Virums basketherrer er i DM-finalen

Virum Vipers møder Holbæk-Stenhus i en kamp om DM-guld i 1. division

Af
Mikael Østergaard

Basketball Efter sejre over Hvidovre (78-76) og Viby (75-53) kunne Virum Vipers efter kun 1 år i 1. division med en sejr over Falcon spille sig direkte i DM-finalen.

Virum Vipers kom godt fra start i en kamp, der var præget af højt tempo, indædt fight og super stemning og opbakning fra de to holds fans.

Virum førte efter de første to perioder og trak på et tidspunkt i 3. periode fra Falcon. Herefter fik Falcon-spillernes større erfaring afgørende betydning, så kampen sluttede 76-63 i Falcons favør.

Virum Vipers fik dog en tillægschance. Hvis Viby vandt med mindst 4 point over Falcon i sidste spillerunde, ville Virum være i finalen. Det gik lige efter ønskebogen, idet Viby vandt 130-104, og dermed er Virum klar til finalen, hvor modstanderen bliver EBS Holbæk-Stenhus.

Publiceret 14 May 2019 10:00