Et lille udpluk af de mange deltagere i LG Gymnastiks forårsopvisning.

Et lille udpluk af de mange deltagere i LG Gymnastiks forårsopvisning.

Årets forårsopvisning: Gymnastik i kærlighedens tegn

LG Gymnastik gav forårsopvisning med 1.700 deltagere

Af
Mikael Østergaard

gymnastik Lyngby-Gentofte Gymnastiks forårsopvisning blev som sædvanlig en festlig oplevelse med 5 shows fordelt på 3 dage.

Det blev en weekend fyldt med masser af gymnastik, hvor mere end 1.700 gymnaster viste deres evner i spring, parkour, akrobatik, streetdance, moderne dans, dansegymnastik og rytmisk gymnastik.

Opvisningen stod i kærlighedens tegn, da årets hovedtema var LG & Kærligheden, og det må man sige, der var masser af. Hvert hold havde sit helt eget undertema med tilhørende musik, kostumer og i mange tilfælde en lille fortælling, som de optrådte med for de mange tilskuere, der hen over weekenden talte over 4.500. Desuden optrådte LG Gymnastiks repræsentationshold med deres flotte show ’Divergent’, som var afslutningsshowet alle 3 dage.

Weekenden sluttede traditionen tro med en middag, hvor alle foreningens frivillige hjælpeforældre og trænere samledes og fejrede endnu en succesfuld afslutning på en rekordsættende sæson i Danmarks største gymnastikforening.

Den nye sæson starter nu, og skulle man have lyst til at afprøve nye stilarter, hold, eller bare komme i gang, er der stadig pladser tilbage. Tilmelding på www.lg-gymnastik.dk/HOLD.

Publiceret 23 April 2019 18:00

SENESTE TV