Pilene er affyret, og nu er det regnskabets time.

Pilene er affyret, og nu er det regnskabets time.

I finalen i Skole OL i bueskydning: Skolernes Robin Hood'er er klar til det store eventyr

5.a og 6.b fra Fuglsanggårdsskolen skal til Skole OL-finale i bueskydning

Af
Mikael Østergaard

bueskydning 150 børn fra 5. og 6. klasser på Fuglsanggårdsskolen og Trongårdsskolen deltog i sidste uge i lokalfinalen i Lyngby-Taarbæk om kvalifikation til Skole OL-finale i Aarhus i juni måned.

Finalestævnet fandt sted hos Lyngby Bueskyttelaug i Lyngby Idrætsby, og de unge havde forinden været til træning et par gange under kyndig instruktion af trænere fra Lyngby Bueskyttelaug. Så da det for alvor gjaldt, var de fortrolige med både bue og pil.

Alle elever i de seks klasser sendte 12 pile afsted, og gennemsnittet af de opnåede point i hver klasse var afgørende.

Resultatet blev, at 5.a og 6.b fra Fuglsanggårdskolen vandt, og vinderne kan nu se frem til en spændende dag ved Skole OL-finalen med deltagere fra hele landet.

"Det var et super arrangement. Normalt spilles der fodbold, håndbold eller basketball i skolerne, mens bueskydning er en ukendt idrætsgren, så eleverne fik virkelig en anderledes oplevelse, ikke mindst takket være de dygtige instruktører fra Lyngby Bueskyttelaug. Jeg er sikker på, at nogle af deltagerne har fået lyst til at dyrke bueskydning for alvor", siger Astrid Carstensen, udviklingskonsulent i Bueskydning Danmark.

Buen spændes, og pilen sendes afsted, og som det ses på pigen til venstre, var et pletskud en dejlig overraskelse.

Buen spændes, og pilen sendes afsted, og som det ses på pigen til venstre, var et pletskud en dejlig overraskelse.

Publiceret 15 April 2019 18:00

SENESTE TV