Førsteholdstruppen er intakt i Lundtofte Boldklub. Bagest til venstre cheftræner Henrik 'Mini' Nielsen.

Førsteholdstruppen er intakt i Lundtofte Boldklub. Bagest til venstre cheftræner Henrik 'Mini' Nielsen.

Lundtofte Boldklub går målrettet efter oprykning: Optimisme i både eliten og bredden

Der er optimisme i både eliten og bredden i Lundtofte Boldklub

Af
Mikael Østergaard

Lundtofte Boldklub tog hul på træningskampene frem mod forårssæsonen ved at spille 1-1 med AB’s andethold, som sjovt nok også er modstanderen, når det for alvor går løs i Serie 1 den 7. april.

Lundtofte sluttede efterårssæsonen på andenpladsen, 4 point efter Hundested. Førstepladsen giver automatisk oprykning, og det gælder normalt også andenpladsen - og nogle gange også tredjepladsen, afhængigt af resultaterne i Sjællandsserien.

”Vi skal tilbage til Sjællandsserien, ingen tvivl om det. Spillertruppen er intakt, og mine unge spillere har fået flere kampe på bagen. I forårssæsonens anden kamp møder vi stærke Hundested, der i pokalturneringen først blev slået ud af Vendsyssel fra Superligaen, og den kamp kan blive meget afgørende”, siger cheftræner Henrik ’Mini’ Nielsen, der glæder sig over generel stor tilgang til klubben:

”Vi nærmer os 5 seniorhold, og det er helt fantastisk. Vi får hele tiden tilgang af studerende fra DTU, men ingen af dem banker på til førsteholdet”.

Publiceret 22 February 2019 08:00

SENESTE TV