Anne Fahrendorff blev topscorer med 6 mål. Arkivfoto: Henrik Fritt-Rasmussen

Anne Fahrendorff blev topscorer med 6 mål. Arkivfoto: Henrik Fritt-Rasmussen

Vendte nederlag til sejr: Lyngbys håndbold-damer som nat og dag

Vendte 9-10 ved pausen til sejr på 24-15

Af
Mikael Østergaard

Lyngby skulle bruge en halvleg til at ryste skuffelsen over nederlaget til Rødovre i damernes 2. division af sig og var bagud 9-10 i midtugekampen mod nedrykningstruede Brøndby.

Efter pausen var Lyngby som forvandlet. Nu blev der scoret på stort set alle afslutninger, kontraspillet fungerede og Brøndby blev løbet over ende til slutsejren på 24-15.

”Efter den dårlige første halvleg var det en fornøjelse at se de sidste 30 minutter. Så på den baggrund er pigernes indsats godkendt”, sagde sportschef Stig Oest efter kampen.

Lyngbys målscorere: Anne Fahrendorff 6, Ea Sonnenborg 5, Pernille Rähr Sørensen 4, Katrine Thomsen 3, Cecilie Pedersen 2, Alberte Willumsen 2, Nicole Leonhardt 1 og Camilla Brønnum 1.

Lyngby spiller næste gang torsdag kl. 19.15 i Lyngbyhallen, hvor modstanderen er Herlev/Hjorten.

Publiceret 11 February 2019 18:00