Svømmerne gør sig klar til langbanesæsonen. Foto: Kurt Borre Jacobsen

Svømmerne gør sig klar til langbanesæsonen. Foto: Kurt Borre Jacobsen

Verdensstjerne deltog i Arena Lyngby Open

Jeanette Ottesen var blandt de 600 svømmere, der tog hul på langbane-sæsonen

Af
Mikael Østergaard

SVØMNING Januar måned betyder, at svømmere verden over retter blikket mod sommerens langbanesæson, hvor alle vigtige stævner bliver svømmet i 50 meter bassin.

Arena Lyngby Open, som blev afholdt i Lyngby Svømmehal og Trongårdens Svømmehal sidste weekend, har en stærk tradition for at være det første langbanestævne i sæsonen. Her får de ældste svømmere muligheden for at teste formen, mens de yngste bliver testet i deres første langbanefinaler efter at have svømmet på kortbane om formiddagen.

Igen i år havde mange klubber valgt denne mulighed for at komme i gang med sæsonen. Mere end 600 svømmere fra 20 klubber mødtes i Lyngby til en weekend med svømning i fokus. Og der var hele paletten - fra 10-årige håbefulde svømmere til verdensstjerner. Således havde Jeanette Ottesen valgt at lægge vejen forbi barndomsklubben for at bruge stævnet som et skridt i hendes vej tilbage til det internationale niveau.

Et vellykket stævne, som kun kan gennemføres, fordi en masse frivillige fra Lyngby Svømmeklub løfter i fælles flok.

Publiceret 29 January 2019 16:00

SENESTE TV