Frederik Gytkjær kommer hjem til barndomsklubben fra norske Haugesund. Foto: Fodboldbilleder.dk

Frederik Gytkjær kommer hjem til barndomsklubben fra norske Haugesund. Foto: Fodboldbilleder.dk

I offensiven igen: Frederik Dybkjær kommer hjem til Lyngby Boldklub

Frederik Gytkjær vender hjem til De Kongeblå i Lyngby, hvor offensivspilleren fik sin fodboldopvækst og gennembrud som professionel. Gytkjær har skrevet en halvanden år lang kontrakt.

Af
Lars Schmidt

FODBOLD Efter 2 års fravær vender Frederik Gytkjær nu hjem til Lyngby Boldklub, hvor han ikke blot er tiltænkt en rolle som en af klubbens bærende profiler – Gytkjærs baggrund vil også gøre ham til en naturlig kulturbærer i en trup, hvor over halvdelen af spillerne har det til fælles, at de er af egen avl. Og tilgangen af Frederik Gytkjær passer på mange måder godt ind i den nye fortælling om Lyngby Boldklub:

”Frederik passer på profilen, han er en af de lokale helte og han har en enorm sult for at komme tilbage og være med i vores projekt. Det har været et stort plus, at han har haft os som førsteprioritet, og at vi nu kan byde Frederik velkommen hjem til Lyngby er på alle måder en god historie for os,” fortæller sportsdirektør Birger Jørgensen i en pressemeddelelse.

Cheftræner Christian Nielsen supplerer:

”Vi er meget glade for, at ’Gyt’ vender hjem til vores klub. Vi kan alle sammen huske hvad for en spiller Gyt var, sidst han var her. Han er en målscorertype, offensivt tænkende og kan dække stort set alle de forreste positioner. Han har været afsted udlands i to hele sæsoner i norsk fodbold, hvor han har tanket nye erfaringer hos Haugesund, og både erfaringerne derfra og hans klub-DNA bliver guld værd for os,” fortæller Christian Nielsen.

25-årige Frederik Gytkjær kan nu se frem til at udbygge sin statistik hos Lyngby Boldklub, som lyder på 102 kampe og 34 scoringer. I Haugesund blev det til to hele sæsoner, 49 kampe og 15 scoringer.

Publiceret 18 January 2019 11:17

SENESTE TV