Frederik Nymann puster ud efter sin sejr. På bænken sidder Virums normale 1. single, Mohamed Shabib, der er sat ud af spillet i et par måneder efter at være blevet kørt ned af en gaffeltruck. Foto: Mikael Østergaard

Frederik Nymann puster ud efter sin sejr. På bænken sidder Virums normale 1. single, Mohamed Shabib, der er sat ud af spillet i et par måneder efter at være blevet kørt ned af en gaffeltruck. Foto: Mikael Østergaard

Det gik ud over Virum-Sorgenfri: Lyngby Tennis Klub smasher sig til førsteplads

I weekenden gik det ud over naboerne fra Virum-Sorgenfri

Af
Mikael Østergaard

TENNIS Med en sejr på 5-1 over Virum-Sorgenfri er Lyngby fortsat ubesejret efter 4 runder i Elitedivisionen i tennis.

Nicolai Ferrigno vandt 1. herresingle 7-5 6-0 over Hans Stentoft, Kristian Pless slog Magnus Ibh 6-3 6-2 i 3. herresingle, mens Nils Skajaa måtte kæmpe hårdt for at hive sejren hjem i match tiebreak over Mathias Olsen i 4. herresingle.

Virum-Sorgenfris enlige sejr stod Frederik Nymann for, da han i 2. herresingle besejrede Oliver Benneweis 2-6 6-3 13-11. I match tiebreaken kom Frederik Nymann foran 3-0, men Oliver Benneweis kæmpede sig tilbage og havde matchbold ved både 9-8 og 10-9, hvor Frederik Nymann slog tilbage med to vinderslag, inden Oliver Benneweis sluttede af med en dobbeltfejl.

De afsluttende doubler gav sejr til Nicolai Ferrigno/Krestian Pless over Magnus Ibh/Hans Stentoft og Marc Ferrigno/Oliver Benneweis over Frederik Nymann/Mathias Olsen.

Turneringen genoptages den 26. januar.

Publiceret 28 November 2018 14:30

SENESTE TV