Vinterbaderne har indtaget Yachtklubben Furesøen. Her er nogle medlemmer i gang med at teste vandtemperaturen.

Vinterbaderne har indtaget Yachtklubben Furesøen. Her er nogle medlemmer i gang med at teste vandtemperaturen.

Der er plads til flere i det kolde gys i Furesøen

Yachtklubben Furesøen har plads til flere vinterbadere

Af
Mikael Østergaard

Yachtklubben Furesøens vinterbadeafdeling, som blev etableret i oktober 2017, har startet en ny sæson for sine ca. 30 medlemmer.

Vinterbaderne testbadede allerede fra begyndelsen af oktober, men det er først her i begyndelsen af november, at vandet er så koldt, at det for alvor føles som en fornøjelse at dyrke det kolde gys. Der er fast vinterbader-aktivitet hver mandag fra kl. 20, tirsdag fra kl. 6, torsdag fra kl. 20 og søndag fra kl. 8. På disse tider er der mulighed for et eller flere dyp fra broen ved klubhuset kombineret med ture i saunaen undervejs. Tilbuddet gælder alle over 18 år.

Ud over de 4 faste tider i løbet af ugen, hvor der er mulighed for at benytte saunaen, kan medlemmerne bade på andre tider morgen og aften, når det ikke kolliderer med klubbens sejladstræning.

Vinterbaderne kan anvende omklædningsfaciliteterne i klubhuset, som er åbent i forbindelse med de faste tider. Derudover kan man som medlem få nøgle til klubhuset mod et depositum, så man kan vinterbade på andre tidspunkter.

Yachtklubben Furesøen har plads til flere medlemmer. Gert Eriksen, formand og en af initiativtagerne til vinterbade-aktiviteten, opfordrer til, at man tager håndklædet, badekåben og klip-klapperne under armen og kommer på besøg for at prøve et første dyp på et af de 4 faste tider.

Får man blod på tanden, koster det 750 kr. om året at være vinterbader i klubben.

Publiceret 13 November 2018 15:00

SENESTE TV