Lyngby-Gladsaxes talentfulde piger med head coach Carsten Lillelund Olsen helt til højre. Foto: Marianne Suhr Wesnæs

Lyngby-Gladsaxes talentfulde piger med head coach Carsten Lillelund Olsen helt til højre. Foto: Marianne Suhr Wesnæs

Volley-damer er stadig ubesejrede

Af
Mikael Østergaard

VOLLEYBALL Til kampen mod Frederiksberg i serie 1 stillede Lyngby-Gladsaxe Volley med et rent U16-hold mod de noget ældre modstandere, og under opvarmningen var Lyngby-teenagerne noget bekymrede over den fysik, de 11 Frederiksberg-damer mødte op med. Høje, stærke damer mod Lyngbys noget spinklere piger.

Kampen var velspillet igennem alle fire sæt, men Lyngby-Gladsaxe vandt 3-1 og er dermed stadig ubesejret i sæsonen. Alberte Eberhard leverede en flot præstation i forsvaret og blev kåret til dagens spiller.

Publiceret 05 November 2018 10:30

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.