Taktikmøde og væskeindtagelse i Brede-lejren undervejs i opgøret mod Lundtofte. Foto: Thomas Jensen

Taktikmøde og væskeindtagelse i Brede-lejren undervejs i opgøret mod Lundtofte. Foto: Thomas Jensen

De lokale boldklubber: Ét point i alle tre kampe

Både Virum-Sorgenfri, Lundtofte og Brede spillede uafgjort i weekenden

Af
Mikael Østergaard

FODBOLD I Sjællandsserien var der bundopgør, da Glostrup og Virum-Sorgenfri i lørdags tørnede sammen på Glostrup Stadion.

Det lignede længe et målløst opgør, men i det 81. minut bragte hjemmeholdet sig foran 1-0. Føringen holdt kun et minut, så slog Sebastian Schirmer til og udlignede til 1-1. Den lange angriber har i et par år været ude med en langvarig skade, men har kæmpet sig tilbage og er allerede holdets topscorer.

Virum-Sorgenfri møder på lørdag kl. 12 Stenløse på hjemmebane.

Ikke 5 på stribe

Efter 4 sejre i streg måtte Lundtofte i lørdags nøjes med 2-2 mod Gladsaxe-Hero i serie 1.

Jacob Hemmingsen bragte Lundtofte foran 1-0, men hjemmeholdet fik udlignet. I det 88. minut var Jacob Hemmingsen igen på pletten til 2-1, og alt tegnede til den femte sejr i træk, indtil Gladsaxe-Hero i overtiden udlignede til slutresultatet 2-2.

Stor ros til Jacob Hemmingsen, der efter 7 kampe er både topscorer og manden med flest assist.

Uafgjort i sidste minut

Efter at have tabt til Hornbæk kom Brede i forrige weekend tilbage på sporet i Serie 3 med sejr på 1-0 over Hørsholm på mål af debutanten Milan Ahmad.

I weekenden stod menuen så på et vaskeægte lokalbrag i Brede, hvor Lundtoftes andethold kom på besøg. De mange tilskuere fik noget at glæde sig over, da Rasmus Nørgaard scorede på straffespark til 1-0 til hjemmeholdet. Siden scorede Lundtofte to gange, men i allersidste minut steg Marc Woolrych til vejrs og headede bolden i nettet til slutresultatet 2-2.

Publiceret 02 October 2018 07:00

SENESTE TV