Det danske reservelandshold gjorde det flot mod Slovakiet. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau/Scanpix

Det danske reservelandshold gjorde det flot mod Slovakiet. Foto: Radovan Stoklasa/Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Var med på reservelandsholdet: Vigtige lokale brikker i fodboldlandsholdets puslespil

Hasse Kuhn og Rasmus Gaudin fik deres landsholdsdebut mod Slovakiet. Ligesom Simon Vollesen, Christian Offenberg og Troel Cilius har de en fortid i Lyngby Boldklub eller Virum-Sorgenfri Boldklub

Af
Mikael Østergaard

FODBOLD Tidligt mandag morgen i sidste uge blev Hasse Kuhn ringet op af en repræsentant fra Dansk Boldspil Union.

”Må vi komme på besøg til en snak om situationen på landsholdet”, lød spørgsmålet.

Det måtte de gerne, og kort efter troppede en lille gruppe op på Hasse Kuhns bopæl i Lyngby for at høre, om han ville påtage sig rollen som assistenttræner for det amputerede landsholds kommende kamp mod Slovakiet.

”Jeg behøvede kun en halv times samtale for at sige ja. Jeg ville gerne hjælpe landsholdet og være med til at forhindre, at det faldt ned i et stort, sort hul”, fortæller Hasse Kuhn, der tilbage i 2001 påtog sig en lignende frelserrolle, da han trådte til som træner for Lyngbys amatører, da Lyngby Boldklub gik konkurs. Siden var han i perioden 2010-17 træner i Virum-Sorgenfri Boldklub.

Efter mødet kørte Hasse Kuhn til DBU’s kontor i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han blev præsenteret for situationen i detaljer og for emner til holdet. Så gik turen til Birkerød, hvor Hasse Kuhn er træner for klubbens danmarksseriehold, og efter træningen kørte han tilbage til Brøndby til endnu et møde med DBU og John ’Faxe’ Jensen.

En sammenbragt flok

De potentielle spillere var allerede blevet kontaktet for at høre, om de ville være med, og under mødet ringede telefonen konstant med enten ja tak eller nej tak.

”I min egen klub Birkerød kendte jeg Simon Vollesen, der spillede som professionel i Lyngby Boldklub indtil foråret, og Troels Cilius, der i Lyngby havde været topscorer på U19-holdet. Desuden kendte jeg som træner i Virum-Sorgenfri Rasmus Gaudin som en farlig angriber, og jeg foreslog dem alle tre til holdet, og alle sagde ja”, siger Hasse Kuhn.

Det danske landshold i futsal meldte sig klar med 7 spillere, Tarup-Pårup kunne levere 5 mand og Vanløse 4 spillere. Resten af truppen på 24 spillere kom fra Skovshoved, Avarta, Hillerød, Kastrup, Frederikssund og HIK. Blandt Avartas 2 spillere var Christian Offenberg, der har en fortid som ungdomsspiller i Lyngby Boldklub.

Hårdt program

Tirsdag rejste amatørlandsholdet til Slovakiet, men ankom så sent, at der ikke blev tid til træning, fordi træningsanlægget lå for langt væk. I stedet tog John ’Faxe’ og Hasse Kuhn en snak på et kvarters tid med hver enkelt spiller for at høre om deres forventninger og spillemæssige styrker.

”Vi håbede, at vi ikke ville blive til grin, og fortalte dem, at de skulle skyde brystkassen frem, selv om de kom bagud 7-0”, fortæller Hasse Kuhn.

Som bekendt leverede vikarlandsholdet en flot indsats og tabte kun 3-0, men det var en flok udmattede spillere, der nåede tilbage på hotellet kl. 01 til en gang hurtig aftensmad, inden de kunne se dyner ved 02-tiden. Næste morgen blev de vækket kl. 6.30 til morgenmad og evaluering af hele forløbet, inden turen gik tilbage til Danmark. Fra Kastrup Lufthavn blev de kørt til Idrættens Hus, hvor de blev takket for indsatsen af DBU, inden de spredtes for alle vinde.

”De fortjente virkelig de rosende ord. Oplægget var at beskytte eget mål og satse på omstillinger, og det lykkedes. Men det ville have været dejligt med et enkelt mål”, siger Hasse Kuhn, der efterfølgende kun har fået positive reaktioner for at træde til:

”Når jeg går på Lyngby Hovedgade, får jeg opmuntrende klap på skulderen, og på min mobiltelefon ligger der en masse positive sms’er”.

”Bare klø på”

Rasmus Gaudin var en af de spillere, der fik en opringning fra Hasse Kuhn, som ville høre, om den 23-angriber var frisk på at rejse med landsholdet til Slovakiet.

”Jeg sagde ja uden betænkningstid. Hasse tilføjede, at jeg ville få tabt arbejdsfortjeneste og en lille bonus, men pengene havde ingen betydning for mig. Jeg ville have sagt ja under alle omstændigheder. At kunne trække landsholdstrøjen over hovedet er det ultimative mål for enhver fodboldspiller”, fortæller Rasmus Gaudin.

Som studerende havde Rasmus Gaudin ikke problemer med at tage af sted, men han måtte først ringe til sin chef i det ejendomsselskab i Virum, hvor han har studiejob 15-20 timer om ugen, for at høre, om han kunne få fri.

”Selvfølgelig kan du det. Bare klø på og hyg dig”, lød svaret.

Livet går videre

Rasmus Gaudin spillede hele kampen og var ubetinget blandt de bedste på holdet. Og han fik den oplevelse, han havde håbet på:

”Det har været den største oplevelse i mit fodboldliv. Privatfly, luksushotel, dygtige fysioterapeuter og mentaltrænere og ikke mindst at synge med på nationalsangen. Efter kampen var vi totalt udpumpede, men samtidig helt oppe at køre, og inden vi gik i seng klokken 3 om natten, samledes vi spillere fra Vanløse på et hotelværelse for at grine og snakke det hele igennem. Vi er jo bare fire knægte, der helt uventet fik en kæmpe oplevelse”, siger landsholdsdebutanten og tilføjer, at det har været et par uvirkelige dage, og at det ikke er gået helt op for ham endnu.

Efter hjemkomsten til Danmark ringede Rasmus Gaudins mobiltelefon konstant, og det væltede ind med sms’er – alle med positive kommentarer.

”Til sidst slukkede jeg for mobilen og mødtes med de andre spillere fra Vanløse for at slappe af – og for ikke at være alene. Og om aftenen deltog vi i en let gang træning i Vanløse”, forklarer Rasmus Gaudin, som ikke forventer, at hans fodboldliv ændrer sig efter landskampen:

”Fra anden hånd har jeg hørt, at der skulle være interesse fra andre klubber, men jeg har ikke fået en konkret henvendelse. Umiddelbart er jeg heller ikke interesseret i en kontrakt med en klub i 1. division. Jeg har det godt i Vanløse, er netop startet på cand.merc. og et tilbud fra en superligaklub vil betyde nogle store fravalg”.

VSB, Lyngby og Vanløse

Rasmus Gaudin fik sin fodboldopdragelse i Virum-Sorgenfri Boldklub, inden han som 14-årig skiftede til Lyngby for at udvikle sit åbenlyse talent. Her var han fast mand på det bedste U15, U17 og U19-hold, men fik ikke tilbudt en attraktiv kontrakt, da han rykkede op som senior.

I stedet gik han tilbage til sin barndomsklub, hvor han var en nøglespiller på klubbens danmarksseriehold, inden han for halvandet år siden skiftede til Vanløse, der i dag spiller i 2. division. Til daglig læser han til cand.merc. i finansiering og regnskab på CBS.

Publiceret 10 September 2018 12:50

SENESTE TV