Bendeguz og Philip Bryde vandt guld i 200 meter toerkajak, og Fredrik Jepsen og Philip Knudsen besatte andenpladsen.

Bendeguz og Philip Bryde vandt guld i 200 meter toerkajak, og Fredrik Jepsen og Philip Knudsen besatte andenpladsen.

Storm bragte roere ud af kurs

Færgeaflysning og en ødelagt trailer var tæt på at medføre, at Lyngby-roere ikke nåede frem til starten på Nordiske Mesterskaber. Men de kom, så og sejrede

Af
Mikael Østergaard

KAJAK Ved en velbesøgt reception i Lyngby Kanoklub hyldede klubben i forrige uge Nicolai Mørcke, Simon Schuldt-Jensen, Victor Gary Aasmul, Rasmus Knudsen og Frederikke Hauge Matthiesen for deres præstationer ved EM og VM.

10 dage senere rejste Simon Schuldt-Jensen, Victor Gary Aasmul, Rasmus Knudsen og Frederikke Hauge Matthiesen sammen med klubkammeraterne Josephine Balslev, Astrid Reinholdt, Philip Knudsen, Fredrik Jepsen og Bendeguz Jakab til Nordiske Mesterskaber i Kristiansand i Norge. Turen tog en uventet drejning, da færgen fra Hirtshals blev aflyst på grund af storm, så man måtte finde en anden transportvej.

Truppen blev sendt retur til København og sammen med de jyske roere herfra videre gennem Sverige i 2 dobbeltdækker busser. Undervejs gik den ene af de to trailere, der medbragte 75 kanoer og kajakker, i stykker. Resultatet var, at roerne nåede frem kl. 3.00 om natten og bådene kl. 7.15 – under 2 timer inden første start, så nerverne stod på højkant hos både roere og ledere.

Nordens kajakkonge

Da mesterskaberne blev skudt i gang, gik alt efter planen, og Danmark endte med 49 guldmedaljer i de 58 løb.

Bedste score stod Rasmus Knudsen i U18 klassen for, idet han sejrede i 5 løb og nu virkelig kan kalde sig Kajakkongen af Norden.

I U16 klassen vandt Philip Knudsen 6, Frederik Jepsen 4 og Jakab Bendeguz 3 mesterskaber.

I U21 klassen vandt Simon Schuldt-Jensen 3 og Victor G. Aasmul 2 guldmedaljer, mens Frederikke H. Matthiesen i U18 vandt 4 mesterskaber.

Største overraskelse leverede Astrid Reinholdt, som kom med på et af de sidste mandater, ved at ro sig til en bronzemedalje på 2.500 meter. Desuden fik Josephine Balslev–Erichsen en fornem sølvmedalje i 500 meter toerkajak.

Publiceret 12 August 2018 19:16

SENESTE TV