Nicklas Mouritsen (billedet) er Lyngby Boldklubs femte indkøb i denne sæson. Foto: Lyngby Boldklub

Nicklas Mouritsen (billedet) er Lyngby Boldklubs femte indkøb i denne sæson. Foto: Lyngby Boldklub

Femte indkøb på plads i Lyngby Boldklub

Den sportslige ledelse har sikret sig endnu en spiller i bestræbelserne på at vende tilbage til Superligaen

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Lyngby Boldklub fortsætter rækken af indkøb med den femte af slagsen. Seneste indkøb er 23-årige forsvarsspiller, Nicklas Mouritsen, som kommer fra FC Roskilde. Det skriver klubben på dens hjemmeside.

Nicklas Mouritsen kan spille flere af de bagerste pladser, men han har som udgangspunkt spillet mest i venstre side af forsvaret som både back og midtstopper.

"Projektet, som de præsenterede mig, var noget, der virkelig tiltalte mig, og derfor føler jeg, at det er et godt match. Derfor ser jeg virkelig frem til at træde ind på Lyngby Stadion i den kongeblå trøje."

Den tidligere Roskilde-spiller har allerede Superliga- og 1. divisionserfaring fra ophold hos FC Nordsjælland og FC Roskilde. Han har desuden også flere u-landskampe på CV'et.

Han fortæller, hvorfor han valgte Lyngby:

""Jeg kender trænerteamet rimelig godt, og de har været efter mig fra starten af, hvor de virkelig viste, at de gerne ville mig. Projektet, som de præsenterede mig, var noget, der virkelig tiltalte mig, og derfor føler jeg, at det er et godt match. Derfor ser jeg virkelig frem til at træde ind på Lyngby Stadion i den kongeblå trøje," siger Mouritsen, der beskriver sig selv således:

"Jeg elsker at bringe masser af energi. Jeg vil vinde hver gang, og jeg vil forsøge at bringe gejst både til træning og til kamp, hvor vi virkelig skal banke igennem den kommende sæson. Jeg har en stor tro på det, og jeg glæder mig bare sindssygt til sæsonstart og møde fansene," siger forsvarsspilleren.

Lyngby-træner Mark Strudal giver sin karakteristik af spilleren:

"Vi får en arbejdsom og hårdtarbejde spiller ind med god fart og intensitet i sit spil. Han er også stærk fysisk, hvor at en ting er, at han kan løbe solen sort, men han har også en god muskelstyrke og power. Han er lidt en Lumb-type, som kan dække både midtstopper, back og wingback," siger Mark Strudal og fortæller, at Nicklas Mouritsen passer til den kultur, som man forsøger at skabe på Lundtoftevej.

"Han er også en type, der arbejder rigtig hårdt, og det passer ind i den kultur, som vi gerne vil skabe herude både til træning og i kamp. Han har en vindermentatlitet, og det er en vigtig brik i forhold til den generelle kultur i klubben, hvor vi skal øge volumen, intensiteten og kvaliteten til træning. Med sommerens tilgange har vi også fået en god balance i truppen, hvor jeg vægter højt at have en blanding af rutinerede og unge kræfter," lyder det fra cheftræneren.

Publiceret 11 July 2018 15:20

SENESTE TV