5 Lyngby-roere blev udtaget til EM

Rasmus Knudsen satte banerekord på Bagsværd Sø og blev belønnet med EM-billet

Af
Af Mikael Østergaard

Lyngby Kanoklub var blandt de dominerende klubber ved årets Bagsværd Regatta, der havde deltagelse af samtlige danske kano- og kajakklubber samt en meget stærk tysk klub, der stillede med flere landsholdsroere.

Regattaen dannede udtagelse til EM i Italien sidst i juni og til VM senere på året. Også næste generation havde noget at kæmpe for inden udtagelse til de nordiske juniormesterskaber i Norge.

Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub viste storform i 1000 meter enerkajak, hvor han satte banerekord for U18 ved at ro på 3 minutter og 31 sekunder. På andenpladsen fulgte klubkammeraten Nicolai Mørcke, og som nummer 5 kom Victor G. Asmul, ligeledes Lyngby Kanoklub.

I 500 meter enerkajak viste Nicolai Mørcke fin form og vandt løbet foran Victor G. Asmul.

I herrernes toerkajak over 500 og 1000 meter vandt Simon Schuldt–Jensen, Lyngby, og makkeren fra Maribo, Rasmus Alsbæk, suverænt i tider, der lover godt for europamesterskaberne.

Også Frederikke Hauge Mathiesen viste storform med en overlegen sejr på 500 meter.

Også klubbens næste generation levede op til de store forventninger.

Philip Knudsen vandt den prestigefyldte 2500 meter i hård kamp med 48 deltagere, og i 500 meter toerkajak med Fredrik Jepsen viste makkerparret fra Lyngby stor kampvilje, men måtte se sig besejret af den stærke tyske landsholdsbåd fra SG Sachsen.

Bendeguz Sandor Jakab roede toerkajak med Philip Bryde fra Hellerup på 200 meteren, som de vandt, hårdt presset af den tyske landsholdsbåd fra SG Sachsen. Klubkammeraterne Philip Knudsen og Fredrik Jepsen måtte se sig henvist til fjerdepladsen, slået med 2 hundrededele af et sekund.

Dyr træningslejr

Efter regattaen blev der sat navne på de roere, der skal med til EM i Italien. Rasmus Knudsen, Nicolai Mørcke, Victor G Asmul og Simon Schuldt–Jensen på herresiden og Frederikke Hauge Mathiesen på damesiden sikrede sig en EM-billet.

Alle fem skal efterfølgende på træningslejr, og det bliver en stor økonomisk udskrivning for Lyngby Kanoklub, der heldigvis tidligere har vist, at man kan finde pengene.

Der var i første omgang ingen direkte udtagelse til nordiske mesterskaber for Lyngbys 3 unge roere, men det ligger i kortene, at Philip Knudsen skal repræsentere Danmark på 2500 meter.

Publiceret 12 June 2018 19:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.