Viceanfører håber på ny kontrakt i Lyngby Boldklub

Thomas Sørensens fremtid er uafklaret

Af
Af Mikael Østergaard

“Vi spillede måske ikke vores bedste kamp, men havde chancerne. Desværre var målet som forhekset”.

Sådan lød det fra Thomas Sørensen efter nederlaget til Vendsyssel.

Viceanføreren havde dog overskud til at anerkende nordjydernes sejr: “Dem, der er skarpest i feltet, vinder fodboldkampe. Og det var Vendsyssel”.

Thomas Sørensen var sat på udskiftningsbænken til fordel for Kevin Tshiembe, og den beslutning accepterede han:

“Det er aldrig sjovt at sidde udenfor, og jeg ville da helst have spillet. Men det er trænerens afgørelse, og Kevin gjorde det godt”.

Thomas Sørensen har kontraktudløb om en måned, men har endnu ikke hørt noget fra Lyngby Boldklubs ledelse om en forlængelse.

“Mit hjerte ligger i Lyngby, og jeg vil meget gerne fortsætte her. Det afgørende er vel, om klubben vil have en helt ny, ung trup eller fortsætte med en kulturbærer eller to. Den nye ejerkreds har haft meget at se til de sidste par måneder, men jeg forventer inden længe at blive indkaldt til en samtale om min fremtid”.

Publiceret 28 May 2018 10:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.