Lyngby Boldklub må en tur i 1. division. Brændt straffespark blev dyrt

Herolind Shala svigtede fra 11 meter-pletten, og så vandt Vendsyssel 2-1 stik imod spil og chancer

Af
Af Mikael Østergaard

En kombination af en entré på 20 kr., 400 medrejsende nordjyske fans og udsigt til et medrivende drama fyldte Lyngby Stadion med 5.121 tilskuere, da Vendsyssel kom på besøg for at forsvare føringen på 1-0 fra torsdagens kamp i Hjørring.

Lyngby sat totalt på spillet fra kampens start, mens Vendsyssel forsvarede sig med 10 mand og håbede, at deres enlige angriber kunne skabe mirakler.

Taktikken lykkedes, og Michael Lumb stod for 1. halvlegs eneste chance, da han flugtede Gustav Marcussens tværaflevering fra baglinjen forbi modsatte stolpe.

Efter pausen fortsatte Lyngby-dominansen, og da dommeren i det 55. minut dømte straffespark, lugtede det af endnu en sæson i Superligaen. Det tunge ansvar lå på Herolind Shala, men Vendsyssel-målmanden kastede sig til den rigtige side og fik hånden på det bløde skud.

Efter 71 minutter blev det endnu mere op ad bakke for Lyngby, da Lucas Jensen blev spillet i dybden, tog et træk ind i banen og prikkede bolden forbi fremstormende Mikkel Andersen til 1-0 til Vendsyssel.

Nu var Lyngby tvunget til at score 3 mål på grund af reglen om udebanemål, og Kim Ojo blev sendt på banen i stedet for Mathias Tauber. Den tårnhøje angriber blev den target-man, Lyngby havde savnet. Han var Vendsyssel-forsvaret jævnbyrdig i luftrummet og skabte uro og mange nedfaldsbolde med deraf følgende løse chancer. Det benyttede Jeppe Kjær sig af i det 79. minut, da han opfangede en tilfældig bold, tog et træk til højre og sendte bolden i nettet til 1-1.

Jesper Christjansen kunne med et godt hovedstød have sendt Lyngby i front, men i stedet afgjorde Vendsyssel kampen, da Mikael Anderson brød igennem i venstre side og køligt udplacerede Mikkel Andersen til 2-1.

I det sidste minut ramte Lyngby stolpen, og Michael Lumb kogte over og endte med at blive udvist.

En sort dag for Lyngby Boldklub, men de trofaste fans viste overskud og Lyngby-hjerte, da de efter kampen hyldede deres helte. Og anfører Mathias Tauber greb megafonen og kvitterede med en stor tak for støtten. Et flot punktum på et trist resultat.

Publiceret 27 May 2018 19:15

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.