Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spis sammen med Virum Gymnasium

Torsdag inviterer elever fra Virum Gymnasium til mad, aktiviteter og musik

Af Pernille Borenhoff
Som led i den landsdækkende aktivitet ’Danmark spiser sammen’ har en gruppe elever på Virum Gymnasium besluttet sig for at afholde en middag for ensomme sjæle i lokalområdet. Det sker torsdag den 27. april fra kl. 17-21, hvor der vil være hjemmelavet mad, aktiviteter og live-musik for dem, der har lyst til at deltage.

“I alt 60 personer kan deltaget,” oplyser Fie London fra Virum Gymnasium.

Sådan gør du:

På https://www.facebook.com/events/1854931454777390/ kan man læse yderligere om arrangementet. Tilmelding skal foretages på http://www.danmarkspisersammen.dk/event-list/?uuid=BkpOtphax

Det koster 50 kroner at deltage, og betaling sker ved indgangen til gymnasiet.

Folkebevægelsen mod Ensomhed

På landsplan er flere end 210.000 mennesker ensomme, og det er derfor, at Folkebevægelsen mod Ensomhed har sat gang i ’Danmark spiser sammen’. Visionen er at halvere antallet af ensomme inden udgangen af 2020. Over 70 organisationer arbejder sammen om arrangementet.

Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber, oplyser Virum Gymnasium.

Publiceret: 26. April 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere