Henrik Larsen har i de seneste 15 år boet i Vedbæk. Han er vokset op i Taarbæk og har spillet ungdomsfoldbold i HIK, før han røg til Lyngby som ung seniorspiller.
"Det var en god måned," griner Henrik Larsen, mens han tænker tilbage på juni 1992. For størstedelen af danskerne står 26. juni her 18 år efter stadigvæk krystalklart i erindringen, og dagen er i den grad blevet en del af vores selvopfattelse. Den aften vandt det danske fodboldlandshold europamesterskabet over en flok lammede tyske verdensmestre. Og den vanvittige EM-sejr var næppe kommet i hus uden en stærkt spillende Henrik Larsen, som den sommer blev verdensberømt i hele det danske sommerland. Larsen var forud for EM-slutrunden blevet danmarksmester med Lyngby, og i det svenske scorede han fire uvurderlige mål for Danmark.
Den store midtbanespiller med det karakteristiske blonde hår, der siden 1995 har boet i Vedbæk, husker ligesom de fleste af de danske tv-seere, der sad klistret til skærmen for at følge de danske spillere under udskejelserne i Sverige, EM-eventyret særdeles godt.
"Det var en vanvittig tid dengang. Og vi bliver stadig hevet frem af medierne hvert andet eller fjerde år, når der er slutrunde," siger Henrik Larsen til Det Grønne Område, som har sat ham i stævne i sommerserien 'Hvor blev de af?'
Her 18 år efter han bankede to mål (samt et straffespark) ind bag hollændernes keeper Hans van Breukelen i EM-semifinalen, er der ikke meget ved den store midtbanespillers ydre, som har ændret sig. Derfor får han stadig mange ord med på vejen fra nostalgiske danskere.
"Jeg bliver stadig genkendt. Jeg har jo ikke ændret mig så meget. Folk kommer hen og siger tak for 92. Det er en del af det. Det har man vænnet sig til," siger Henrik Larsen, som efter EM-eventyret fortsatte fodboldkarrieren i Italien, England og Tyskland.
Mødte verdensstjerner
Tiden i italienske Pisa husker Henrik Larsen tilbage på med stor glæde. Han røg til det fodboldgale land allerede i 1990, men var så udlejet til Lyngby i halvsæsonen op mod EM. I støvlelandet nåede Larsen at møde nogle af verdens største stjerner, som i begyndelsen af halvfemserne var med til at gøre Serie A til verdens stærkeste liga.
"Det var fantastisk at spille i Italien. Det var den største liga i verden. Jeg kom jo til at spille mod Van Basten, Rijkard og Gullit i Milan, tyskerne i Inter og Maradonna i Napoli. Og samtidig var det kæmpestort at spille på alle de stadions, som de lige havde bygget i forbindelse med VM i 1990," fortæller Henrik Larsen. De frygtindgydende modstandere, som i dag ville give de fleste unge håbefulde danske professionelle en solid gang gummifod, var imidlertid ikke noget, som hæmmede Larsen fra Lyngby.
"Jeg har aldrig været så imponeret eller nervøs. Jeg spiller bare, så må der komme det bedste ud af det," lyder det oprigtigt fra Henrik Larsen, der efter EM-heltegerningen røg tilbage til italiensk fodbold, men her fik han ikke lov at hvile på laurbæerne.
"Pisa var glade for EM-sejren, men livet gik videre. Vi røg i træningslejr med det samme. Det var vi næsten hele tiden, for det kunne vores præsident godt lide," siger Henrik Larsen, som i 1993 skiftede til engelske Aston Villa. Et ophold der ikke kom den store succes ud af, idet Larsen kom til traditionsklubben på et skidt tidspunkt, hvor den var røget ud af alle cup-turneringer. Derimod blev bekendtskabet med Mannheim i den tyske 2. bundesliga et positivt et af slagsen.
"Mannheim var fint. Ligaen var på niveau med Superligaen, måske lidt under de bedste danske klubber, men der var gode forhold. Tysk 2. bundesliga er bedre end sit rygte," fortæller Larsen, som efter uenighed med klubben omkring en ny kontrakt pakkede støvlerne og drog hjem til Lyngby.
Henrik Larsen betragter stadig sig selv som Lyngby-mand. Han følger klubbens førstehold, når det er muligt, og derudover spiller han oldboys i klubben.
Svært at blive træner
Her spillede han i tre sæsoner, hvorefter turen gik til FC København. I løvernes hule stoppede han efter et par sæsoner den aktive karriere til fordel for en fast plads på bænken i form af et assistenttrænerjob. Karrierestoppet var han helt på det rene med.
"Der var nogle andre spillere, der overhalede mig. Jeg havde samtidig opnået det, jeg kunne med mit talent og min krop. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at få nogle forstrækninger, og ryggen skræntede lidt. Jeg havde ikke lyst til, at jeg ikke kunne lave noget fremover, så jeg havde det fint med at stoppe. Det sidste år i FCK havde jeg taget beslutningen. Det var jeg helt afklaret mig," siger Larsen.
Hermed var et nyt kapitel i Henrik Larsens liv begyndt. Skiftet fra profileret midtbanekæmpe til en mere anonym assistenttræner passede dog Larsen ganske godt. Han faldt i modsætning til mange andre pensionerede eliteudøvere ikke ned i noget hul.
"Jeg oplevede ikke noget tomrum, fordi jeg blev jo træner med det samme. Og for fodboldspillere er der altid oldboys, hvor man får det der sammenhold og omklædningssnak," siger Henrik Larsen, der efter læretiden som assistent i FC København senere blev cheftræner i Ølstykke, for det færøske landshold, Køge samt Lyngby. Men selvom indholdet i den nye karriere stadig var fodbold, var det meget anderledes end, hvad Larsen var vant til.
"Det er svært at skifte fra at være spiller til træner. Som spiller så møder du bare hver dag og gør, hvad træneren siger. Når du er træner, skal du selv forberede det hele. Der er rigtig mange ting, man skal vænne sig til. Det svære ved at være tidligere topspiller og så pludselig blive træner, er, at man ikke kan gå ind på banen og gøre noget ved den sløje indsats. Det er frustrerende for os, som har spillet på højt plan," siger Henrik Larsen, der ikke har været i trænerrollen, siden han sammen med John 'Faxe' Jensen i utide måtte forlade Randers FC sidste efterår.
EM varer ved
I øjeblikket går tiden med at forsøge at få nogle agenturer indenfor forskellige brancher op at køre, ligesom han er i færd med at færdiggøre den sidste del af DBU's højeste træneruddannelse. Hvad fremtiden bringer, ved han endnu ikke.
"Jeg har ikke sluppet fodbolden endnu. Jeg vil gerne være træner igen. Men klubberne har på grund af krisen skruet ned for blusset. Det ser svært ud. Jeg har fået mine tilbud, men man skal hele tiden opveje det mod den tid, man skal bruge. Jeg tager alle de tilbud, jeg får og vurderer dem," siger Larsen, der uanset fremtidige jobmuligheder altid vil være en af EM-heltene. Og det har han det helt fint med.
"Vi har stadig en mærkat med EM på ryggen. Den varer ved, så længe der er nogle, som stadig er i live. Den bliver vi gjort opmærksom på dagligt. Det kommer vi aldrig ud af," konstaterer Henrik Larsen, der i dag spiller oldboys med en stribe af de gamle koryfæer i Lyngby. For fodbolden slipper han aldrig.
"Jeg har levet 40 år med fodbold. Det er en del af livet. Jeg er åben for nye tilbud, hvis der kommer noget, så kigger jeg på det. Det skal være noget, jeg synes er sjovt, ellers dur jeg ikke til. Jeg skal ikke bare træner for at være træner. Det skal være fordi, der er en mening med det," siger Henrik Larsen.
Sommerserie: Hvor blev de af?
Tilværelsen som sportsstjerne kræver benhårdt arbejde. Men foruden sliddet og timevis af træningsessioner samt lange rejsedage i lufthavne og dårlige film på hotelværelser langt væk fra familien, så følger der også en masse positive oplevelser med det at være topeliteudøver.
Det Grønne Område sætter hen over sommeren spot på nogle af de sportsstjerner fra lokalområdet, som har forladt sporten. Vi møder dem til en snak om, hvordan det var at sige farvel og tak og gå fra at være stjerne til et almindeligt menneske.
Tidligere har vi mødt den tidligere golfstjerne Steen Tinning, og i denne uge kan du møde fodboldspilleren Henrik Larsen, som var med til at hive EM-guldet i 1992 hjem til Danmark. I næste uge kan du læse om, hvordan OL-guldvinderen fra Guldfireren Niels Laulund har oplevet sit farvel til topsporten.
Publiceret: 27. Juli 2010 08:00
aktiviteter En tur i biografen er altid populært. I Kinopalæet kan man lige nu opleve familiefilmen 'Min søsters børn alene hjemme', hvor Peter...
11-02-12 | Læs hele artiklen
fløjtekoncert Trioen "Tre Fløjter", der tilsammen spiller på næsten alt, hvad der findes af tværfløjter, kan opleves i Christiankirkens Sognegård på...
11-02-12 | Læs hele artiklen
grønt råd Så er Grønt Råd i Lyngby-Taarbæk Kommune genstartet. Ny formand er Hans Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby, mens Nanna...
11-02-12 | Læs hele artiklen
Vinterferien har tidligere udløst ekstraordinært mange indbrud i Nordsjælland. I år står politiet klar til at rykke hurtigt ud for at fange tyvene....
10-02-12 | Læs hele artiklen
Torsdag lavede børnene fra den private skovbørnehave Mariehønen i Virum som så ofte før mad over båd. Men menuen var en hel del anderledes, end hvad...
10-02-12 | Læs hele artiklen
Det var sandsynligvis et stærk kvinde, der torsdag aften røvede mønter for 30.000 kroner fra en Fakta på Jernbanepladsen i Lyngby. Det tunge bytte...
10-02-12 | Læs hele artiklen
hjortekær Det Grønne Omådes omtale af børnelokkeren i bil, der mandag 6. februar tilbød to piger på 13 og 14 år penge for at sexuelle ydelser og...
10-02-12 | Læs hele artiklen
Planerne for en letbane kører stadig på skinner. Det ligger fast efter Transportministeriet har gennemgået den foregående regerings store...
10-02-12 | Læs hele artiklen
Torsdag lavede børnene fra den private skovbørnehave Mariehønen i Virum som så ofte før mad over båd. Men menuen var en hel del anderledes, end hvad...
10-02-12 | Læs hele artiklen
De Konservative i Lyngby-Taarbæk får ny formand. Det bliver Kasper Haagensen, der fremover skal stå i spidsen for den lokale vælgerforening....
10-02-12 | Læs hele artiklen
Normalt spilles der fodbold på træningsbanerne ved Lyngby Stadion, men mandag aften eller nat blev der kørt bilræs på banerne.Tirsdag morgen kunne...
10-02-12 | Læs hele artiklen
Der skal mere end en gang drivis til at stoppe Arnes Vinterbadere, der de seneste uger har måttet slå hul i isen for at få det daglige kolde gys....
09-02-12 | Læs hele artiklen