Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Socialudvalget drøfter ønsker til budgettet

Politikerne i social- og sundhedsudvalget mødtes ekstraordinært tirsdag

Budget 2018 Valgkampen er så småt startet. Det så man også i social- og sundhedsudvalget, hvor man mødtes til et ekstraordinært møde tirsdag.

Hvor man tidligere i optakten til budgettet fortrinsvis snakker besparelser på dette tidspunkt, valgte udvalget at tale om ønsker til budgettet.

I fuld enighed formulerede man otte specifikke ønsker med fokus på personale, kompetenceudvikling og psykisk sårbare.

Formanden for udvalget, Bodil Kornbek, siger i en pressemeddelelse:

”I social- og sundhedsudvalget har vi i år besluttet at mødes ekstraordinært for at diskutere, hvilke indsatser vi synes skal et have særligt fokus i budgettet - indsatser som samtidig understøtter arbejdet med at implementere vores vedtagne strategier og handleplaner. Vi har i fællesskab og enighed formuleret otte ønsker, hvilket forhåbentligt gør den videre budgetproces mere fokuseret og smidig. Forvaltningen vil kvalificere dem fagligt og økonomisk frem til næste udvalgsmøde i august, hvor jeg ser frem til en fornyet drøftelse.”

Udvalget besluttede, at der arbejdes videre med følgende budgetønsker:

1. Pårørendevejleder, herunder støttemuligheder til pårørende

2. Kompetenceudvikling af alle ansatte inden for demensområdet

3. Forstærket bemanding på særlige demensenheder

4. Pulje til implementering af tiltag som opfølgning på analysen af ældreområdet

5. Gennemførelse af ny borgerundersøgelse på ældreområdet

6. Udendørs træningsplads målrettet ældre

7. Forstærket samarbejde mellem Limone og de almene idrætsforeninger

8. Pulje til etablering af et aktivitetstilbud for udsatte voksne

Publiceret: 07. Juni 2017 17:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt