Skolen kan til en vis grænse kompensere for de mangler, som de fattige børn oplever, men når skoledagen er slut, vender de tilbage til fattigdommen, siger Lene Hjorth (billedet). Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Skolen kan til en vis grænse kompensere for de mangler, som de fattige børn oplever, men når skoledagen er slut, vender de tilbage til fattigdommen, siger Lene Hjorth (billedet). Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skoleleder om fattige børn: ’Vi taler mere og mere, om børnene får nok mad’

Flere fattige børn fører til større ulighed, siger skoleleder på Lundtofte Skole, som frygter, at man taber en stor gruppe børn

Fra skoleleder Lene Hjorths kontor på første sal skuer man ud over skolegården på Lundtofte Skole, hvor legende børn med smil og energi løber rundt over den mønstrede plads. Børnene virker glade og ubekymrede, og når man bevæger sig på gangene, lyder livlige råb og snakken.

Anderledes alvorligt er det på Lene Hjorths kontor, hvor Det Grønne Område taler med hende om børn fra fattige familier.

Det Grønne Område satte i sidste uge fokus på, at antallet af fattige børn i Lyngby-Taarbæk Kommune er steget fra 220 i 2015 til 290 i 2016. Lundtofte Skole har cirka 500 elever, så hvis alle kommunens fattige børn var samlet på Lundtofte Skole, vil det svare til et godt stykke over halvdelen af eleverne på skolen.

Stigningen kender hun fra hverdagen på skolen: Der er i stigende grad brug for at have mad til de fattigeste børn. De er fattigere på kulturelle oplevelser. Flere forældre kan ikke betale for at få børnene med på lejr skole. Og flere forældre søger julehjælp og tøjhjælp.

Oplever konsekvenserne

“Vi har oftere samtaler om, hvorvidt børnene får nok at spise, og om de får det rigtige at spise. Vi har lavet en madordning med mad i køleskabet i klubben og SFO, til når vi kan fornemme, at der ikke er nok mad derhjemme. Det bliver oftere italesat, så det tyder på en stigning,” siger hun.

“Når vi skal på lejrskole, er der indbetalinger, og der oplever vi, at flere forældre ikke er i stand til at betale. Nogle gange siger vi, at børnene skal med, og så dækker vi det. Det er supervigigt, at de kommer med på de ture, for ellers kommer nogle af dem ikke ud at rejse,” siger hun.

Op til hjerternes fest til jul, genkender Lene Hjorth også stigningen.

“Vi har en stigning i antallet af elever, der søger om julehjælp og tøjhjælp. Det er også et tydeligt tegn på, at forældrene har svært ved at lykkes med basale ting, som vil sikre en god jul,” siger hun.

I sidste uge talte formanden for socialudvalget, Bodil Kornbek (S), om, at fattige børn også er fattige på kulturelle oplevelser. Det genkender Lene Hjorth.

“Langt de fleste børn i vores område er ikke fattige. Det drejer sig om en mindre del, så når børn fra mere ressourcestærke familier kommer tilbage fra sommerferie, fortæller de glædesstrålende om alle de gode oplevelser, og det skal de også, men så er der nogle, som ingen oplevelser har haft. Der bliver en for stor distance mellem de to grupper,” siger hun.

Stor hjælp fra forældre

Men når alt dette er sagt, understreger Lene Hjorth også, at Lundtofte Skole og områdets forældre gør, hvad de kan for at hjælpe børn fra fattige familier. Blandt andet når det kommer til at gøre fattige børn rigere på kulturelle oplevelser.

“Vi laver mange oplevelsesture ud af huset. Det er godt at opleve ting i virkeligheden, for vi ved, at ellers vil nogle af børnene være fortabte. Der er opmærksomhed på, at vi får alle med. Forældrene i området er heller ikke for fine til at hjælpe familier, hvor det ikke fungerer. Det er der en meget afslappet holdning til. Alle bliver mødt med en mellemmenneskelig respekt,” siger hun.

“Som skole har vi ikke indflydelse på, at fattigdom opstår. Det, vi kan gøre, er, at vi kan kompensere for det. Lyngby-Taarbæk Kommune har lavet en pulje, hvor man kan søge om fritidstilbud, hvis forældrene ikke har penge til, at børnene går til fritidsaktiviteter. Vi kan søge om penge til fritidsaktiviteter, og det gør vi,” siger hun og roser også foreningerne.

“Jeg vil gerne rose fritidslivet og særligt Lundtofte Boldklub. Vi kan fortælle, at vi har et nødstedt barn, og så hjælper én af de lokale forældre barnet over i fodboldklubben, som hjælper med at indsluse barnet. Og når der skal spilles kamp på udebane, er det de mere ressourcestærke forældre, der kører, og dem har vi heldigvis langt flere af,” siger hun og fortæller, at man også har en boligsocial indsats, hvor SSP, en repræsentant fra lokale beboerforeninger, en klubpædagog og politiet mødes første fredag i hver måned. I det fællesskab finder man frem til familier, som kan have brug for en ekstra hånd.

Tilbage til fattigdommen

Spørger man Lene Hjorth, om Lundtofte Skole har tænkt sig at gøre andet og mere, når man oplever stigningen i antallet af fattigbørn, svarer hun nej. Hun vil gerne, men det er et spørgsmål om ressourcer.

“Vi ligger ikke inde med en bunke ressourcer, som vi ikke bruger, og vi forventer heller ikke en øget økonomi,” siger hun og fortæller, at det kræver en helhedsindsats, hvor det ikke kun er skolen, der løfter opgaven. Hun foreslår, at private aktører, for eksempel mentorordninger og tværkommunalt samarbejde kan give bedre vilkår for at hjælpe de fattige børn.

Men disse aktører kan kun løfte en vis del af opgaven.

“Vi kan kompensere til en vis grænse, men det levede liv i familierne er vi ikke inde over. Vi har en vis indflydelse på et barns liv, men bagefter skal de stadig hjem til fattigdommen. Men som skole har vi et væsentligt ansvar,” siger hun.

Kan højt niveau holdes?

Bodil Kornbek vurderer, at problemet vil stige i Lyngby-Taarbæk Kommune. Beder man Lene Hjorth kigge mod fremtiden, har hun også sine bekymringer.

“Vi har en målsætning om, at 95 procent af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan blive vanskeligt. Vi vil gerne sikre, at børnene får høje nok karakterer til en ungdomsuddannelse, men vi ved bare, at disse børn er mere udfordret, så de har sværere ved at leve op til disse krav,” siger hun og understreger, at man både på Lundtofte Skole og generelt på kommunens folkeskoler holder højt niveau, men:

“Vi leverer skyhøje resultater, men på sigt kan det være svært at holde de gode resultater. Det er klart, at hvis man kan se en stigning i antallet af fattige børn, så bør man overveje, hvordan det påvirker skolesystemet. Man kan ikke udelukke konsekvenser for, hvordan vi skal klare det fremover,” siger hun, inden hun siger, at det stigende problem rammer direkte ned i kerneværdien af folkeskolen.

“Jeg kan godt blive bekymret, for det her handler om sammenhængskraften og om lige forudsætninger for at kunne være med i fællesskabet. Det er kerneværdien i den danske folkeskole. Den stigende ulighed kan bekymre mig, og man kan kynisk konstatere, at man risikerer, at man taber en stor gruppe børn på længere sigt. Menneskeligt vil det være trist, og spørgsmålet er, om det ikke også er dyrere,” siger hun.

Publiceret: 28. Marts 2018 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område