Keith Wyness og fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen i rådhusets vindfang. Foto: Lars Schmidt
Keith Wyness og fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen i rådhusets vindfang. Foto: Lars Schmidt
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Simon Pihl: Vi havde et rigtig godt møde med Aston Villa

Efter mandagens rundvisning på stadion og møde med Lyngby Boldklubs nye ledelse tog fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen imod Aston Villas ledelse tirsdag middag

Direktøren for den britiske traditionsklub fra Birmingham, Aston Villa, og hans følge fik en rigtig god fornemmelse af Lyngby Boldklub og Lyngby-Taarbæk Kommune - efter to-dages visittet mandag og tirsdag.

Det fortæller fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen (S) til Det Grønne Område.

Han og Venstres Søren P. Rasmussen samt den konservative John Tefke mødtes med direktør Keith Wyness og følge tirsdag middag til en times samtale på borgmesterkontoret på rådhuset.

Dagen inden mødtes Aston Villas folk i et par timer med Lyngby Boldklubs nye ledelse på Lyngby Stadion.

Læs her vores interview med Friends of Lyngby

Folk med fodbold i hjertet

Simon Pihl Sørensen fortæller til Det Grønne Område om sit møde med Keith Wyness og Villa-folkene:

“Det var et rigtig godt møde og helt fantastisk at møde folk med fodbold i hjertet. I Aston Villa har man dyb respekt for Lyngby BK og det lokale initiativ, der reddede klubben. Det er rart at se, når dygtige fodboldfolk er imponerede af boldklubben,” siger han.

Fra kommunens side fortalte man Villa-folkene om de betingelser, Lyngby Boldklub lever med til daglig. Man fortalte om de danske regler og om lokalplanen for området.

Læs her om den politiske behandling af lokalplanen om ungdomsboliger ved Lyngby Stadion

“De ville gerne have fornemmelse af kommunen. Og det fik de - en god fornemmelse. Vi ejer stadion, og de ville høre om mulighederne. Vi fortalte, at hvis der skal bygges noget i forbindelse med stadion - eksempelvis byggeriet i lokalplanen - så skal det i offentligt udbud først. Det kender de også til fra England.”

“I Aston Villa har man dyb respekt for Lyngby BK og det lokale initiativ, der reddede klubben,” siger fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen. Foto: Lars Schmidt
“I Aston Villa har man dyb respekt for Lyngby BK og det lokale initiativ, der reddede klubben,” siger fungerende borgmester Simon Pihl Sørensen. Foto: Lars Schmidt

Arbejder med skolerne

Det var dog ikke kun kommunens spidser, der fortalte og forklarede, fortæller Simon Pihl Sørensen:

“Der står stor respekt om Lyngby Boldklubs arbejde med de unge. Dem, der står bag Aston Villa, har selv vendt deres klub, som man er i gang med i Lyngby nu, og de har selv gjort meget i forhold til deres akademi. Lyngbys talentarbejde er i top 3 i Danmark, og det er der en enorm respekt omkring,” fortæller han:

“De var både professionelle og mennesker med et kæmpe, kæmpe hjerte for fodbold. De fortalte om deres måde at arbejde med skolerne på og lokalsamfundet på. Det var et super møde. Men nu er det jo primært op til Lyngby Boldkljub, om man vil samarbejde med dem – og om de overhovedet vil samarbejde med nogen. Det skal vi ikke blande os i.”

Aston Villa-direktør Keith Wyness på vej ind på rådhuset. Havde havde ikke kommentarer til besøget. Foto: Lars Schmidt
Aston Villa-direktør Keith Wyness på vej ind på rådhuset. Havde havde ikke kommentarer til besøget. Foto: Lars Schmidt
Aston Villa-direktør Keith Wyness og hans følge på vej mod Lyngby Rådhus. Foto: Lars Schmidt
Aston Villa-direktør Keith Wyness og hans følge på vej mod Lyngby Rådhus. Foto: Lars Schmidt
Publiceret: 13. Februar 2018 15:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt