Samanta har susende travlt i disse dage, hvor hun øver til X-Factor Live.
Samanta har susende travlt i disse dage, hvor hun øver til X-Factor Live. "Jeg glæder mig vildt meget til at stå foran et publikum. Hvad jeg synger, kan jeg ikke afsløre," siger Samanta. Mange lokale kender hende uden tvivl. Hun er opvokset i Lundtofte og gået på Lundtofte Skole. Og på Virum Gymnasium. Og så har hun mange gange sunget i Havnehytten ved Lyngby Sø sammen med sit band MOM. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sej Lyngbypige er videre i X-Factor

Samanta Gomez overbeviste Remee om, at hun naturligvis fortjener en plads i årets X Factor Live

Af Pernille Borenhoff

Anden gang var lykkens gang for Samanta Gomez. Fredag aften kunne hele Danmark se hende synge Riannas 'Love on the Brain' så overbevisende, at Remee sendte hende direkte til årets X Factor Live. I 2011 forsøgte hun sig også. Dengang kom hun helt til Bootcampen, men ikke videre til det endelig show.

"Blachman var også dommer dengang, men han siger, at han ikke kan huske mig. De to andre dommere var dengang Pernille Rosendahl og Cutfather, så det er dejligt, at det nu er et nyt hold, og de har sendt mig videre," siger Samanta, da Det Grønne Område møder hende på hendes hjemmebane – Lyngby. Hun er født i Argentina, men har boet i Lyngby, siden hun var 4 år.

"Jeg gik på Lundtofte Skole og havde verdens bedste klasselærer. Nemlig Lasse Aagaard. Vi var hans første klasse, og han lavede mange musicals med os. Det var ham, der anbefalede mig at søge til Limenas i Birkerød. Her spillede jeg teater og sang i tre år," siger Samanta. Også på Virum Gymnasium synes hun, at hun har været begavet med gode musiklærere, der har stimuleret hendes sangglæde.

"Jeg havde musik på A niveau og var meget glad for at have Hanne i musik," siger hun.

Elsker at stå på en scene

At stå på en scene med et band i ryggen og publikum foran sig er ikke noget, der kan få benene til at ryste under hende.

"Jeg glæder mig helt vildt meget til at skulle optræde foran et publikum. Det bliver så fedt med en stor scene, og lige nu er jeg mere spændt end nervøs. Jeg har det godt med at stå på en scene med et band i ryggen. Egentlig var jeg mere nervøs, da jeg var til den første audition. Det var væmmeligt, og jeg følte mig helt nøgen," siger hun.

Når Samata i år besluttede sig til endnu en gang at kaste sin energi ind i X Factor, så er det ikke for at blive kendt, siger hun.

"Det skal være sjovt. Og så kan det være, at det er et springbræt til noget andet. Det giver mig måske et større netværk i musikverdenen. Samtidig giver det mig mulighed for at udvikle mine musikalske kompetencer," siger hun.

En del af det at være med, er for hende også at møde mange dygtige og sjove mennesker, mens det står på. Og hun sætter stor pris på Remee, som skal coache hende få hende til at blive en endnu bedre performer og sanger, end hun er i dag.

"Remee er kompetent. Han er vildt engageret og meget sød. Vi får lov til at være os selv hele vejen, og det er jeg meget tilfreds med. Der er ikke nogen, der prøver at lave om på os," siger hun.

Vil ikke ud første gang

Samanta er uddannet social- og sundhedsassistent. I mange år arbejdede hun på demensafdelingen på Solgården i Virum.

I dag arbejder hun på et social psykiatrisk botilbud i Gentofte. Og for at få tid til at deltage i X Factor kræver det en meget forstående leder. Og en sådan har Samanta.

"Jeg har en super opbakkende chef, der støtter mig. Vi har fundet en ordning, for jeg har måttet havde fri ind i mellem for at gå til prøver," siger hun.

Lige nu er der fuldt tryk på prøverne, for alt skal sidde lige i skabet, når Samanta går på scenen i DR byen 17. februar.

"Selvfølgelig vil jeg gerne vinde. Men lige nu er mit mål ikke at blive den første, der ryger ud," siger hun.

Samanta er vild med Lyngby, hvor hun har boet, siden hun var fire år. Foto: Pernille Borenhoff
Samanta er vild med Lyngby, hvor hun har boet, siden hun var fire år. Foto: Pernille Borenhoff
Det var en anden side af Samanta, som seerne og Remee fik at se i Bootcampen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Det var en anden side af Samanta, som seerne og Remee fik at se i Bootcampen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Publiceret: 13. Februar 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere