Sorgenfri Kirke - sognet og kirken. 144 sider, rigt illustreret
Greens Forlag
Pris: 249,95
Sorgenfri Kirke - sognet og kirken. 144 sider, rigt illustreret Greens Forlag Pris: 249,95
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rundt om Sorgenfri Kirke

Da Sorgenfri Kirke i 1966 blev indviet, var det ikke alle, der syntes, at det var sådan, at en kirke skulle se ud. Det ændrer dog ikke ved, at kirken er ualmindeligt populær og fyldes til både koncerter og gudstjenester

Af Pernille Borenhoff
“Sorgenfri Kirke kunne i 2016 fejre 50-års jubilæum med en festgudstjeneste, og som så ofte ved de almindelige gudstjenester, med en fuld kirke. Efter planen skulle denne bog være udkommet samtidig, men bogprojektet måtte desværre udsætte på grund af stor travlhed bl.a. med præsteorlov, ansættelse af vikar samt ansættelse af en præst i en helt ny stilling - lykkelige forhold, men nu er den her.”

Således indleder medlemmer af menighedsrådet Ulla Willaing Jeppesen og Martin Bojesen forordet til bogen Sorgenfri Kirke - Sognet og Kirken. De to har i samarbejde med sognepræst Søren Hermansen og boghandler Søren Baslund udgjort redaktionen.

Niels-Kristian Petersen, der blandt andet har udsendt mange fotobøger om Virum-Sorgenfri, skriver om Sorgenfri Sogns historie. Om slottet, kirkegården, butikstorvet, Prinsessestien og meget mere. Og så naturligvis også om det stærkt stigende befolkningstal, der betød, at området nord for Kongens Lyngby fik behov for ikke blot en kirke i Virum, men senere også en i Sorgenfri.

Claus Christensen skriver om udviklingen i Sorgenfri og om, hvordan hans far Knud Christensens som medlem af kirkekomiteen arbejdede at få skabt en kirke i Sorgenfri, der skulle erstatte ’kirkesalen’ på Hummeltofteskolen.

“For at skaffe penge til projektet nedsatte Kirkekomiteen et basarudvalg ved et møde den 3. oktober 1953. Målet var at skaffe så mange penge, at man derefter kunne gå i gang med byggeriet. Et imponerende antal frivillige blev aktiveret til at sy, strikke, fremstille andre præmier.... Min mor var dygtig til håndarbejde, så hun syede og strikkede. Min far og pastor Orla Pedersan havde travlt med at fremstile trælegetøj i min fars værksted i kælderen....”

Musik og kunst i kirken

Sognepræst Søren Hermansen fortæller som sine første 25 år i Sorgenfri Kirke, og han skriver blandt andet:

“Kirkens organist Levi Bæk og jeg fandt hurtigt hinanden i et frugtbart samarbejde. Levi havde en formidabel evne til at få folk til at synge med på salmerne.... han havde et tirsdagskor i masser af år, ja lige indtil sin død.”

Kirken nye organist Peter Navarro-Alonso bidrager også til bogen. Og skriver blandt andet om kirkens instrumenter.

“Man har med Sorgenfri Kirkes tre enestående instrumenter bestræbt sig på at have instrumenter, der muliggør høj musikalsk udtryksgrad inden for et bredt stilistisk spektrum.”

Pastor emeritus og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen, der er en flittig foredragsholder i Sorgenfri Kirke, skriver om kunsten i Sorgenfri Kirke. Jens Urups glasvinduer, Bjørn Nørgaards rejsealter og Arne Haugen Sørensens Altertavle fra 2005 beskrives indgående.

Sidste afsnit er tillagt Mette Hjorth, der fortæller, hvordan det lykkedes at få Bjørn Nørgaards rejsealter i evigt eje.

“... i 2014 inden Hans Edvard Nørregaard-Nielsen gik af som formand for Ny Carlsberg fonden, kontaktede han Søren Hermansen og opfordrede til, at kirken ansøgte om at få ægte ejerskab over Bjørn Nørgaads rejsealter. Sådan blev det kirkens, vores, dit og mit til evig arv og eje - til glæde, til forundring, til påmindelse og eftertænksomhed.”

Publiceret: 01. Januar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt