Oplev - eller genoplev - de gode gamle jazz-dage i Reprisen, når Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra spiller den 2. september. Foto: Jacob Crawfurdn
Oplev - eller genoplev - de gode gamle jazz-dage i Reprisen, når Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra spiller den 2. september. Foto: Jacob Crawfurdn
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Reprisen inviterer til jazz, kunst og forstadspoesi

Pierre Dørge og New Jungle Orchestra genopliver ånden fra 60’erne og spiller i Reprisen den 2. september. Arrangementet er et led i Golden Days, der lokalt med 25 arrangementer sætter fokus på ’Flugten fra København’

Af Pernille Borenhoff
Reprisen inviterer i forbindelse med Golden Days-festivalen til en eftermiddag i selskab med Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra. Eftermiddagen byder desuden på forstadspoesi og moderne kunst fra 60’erne.

Årets Golden Days har København i 850 år som tema. Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har indgået et tæt samarbejde og byder på 25 Golden Days-arrangementer, som tager udgangspunkt i fortællingen om ’Flugten fra København’.

Midt i det forrige århundrede flyttede en stor del af Københavns befolkning ud af storbyen til de mindre forstæder i Københavns omegn – og kulturen flyttede med. Disse ”moderne udflyttere” skabte små oaser af kulturliv, og ét af stederne var Reprise Teatret i Holte, hvor der i en årrække både blev afholdt jazz-arrangementer og kunstudstillinger.

Pierre Dørge var en af de vigtige figurer i ’Jazz i Reprisen’ i slutningen af 60’erne. Han genskaber denne eftermiddag den musikalske magi sammen med sit New Jungle Orchestra. Rudersdal Bibliotekerne og Rudersdal Kultur krydrer eftermiddagen med forstadspoesi og moderne kunst fra perioden. Her kan man opleve værker af en lang række af de kunstnere, der valgte at flytte ud af byen, blandt andre Richard Mortensen, Ib Geertsen, Elvin Erud og Ib Spang Olsen. Der vil desuden være oplæsning af forstadsdigte forfattet af blandt andre Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Michael Strunge, Peter Laugesen og Søren Ulrik Thomsen.

I pausen kan der, i ånden fra de oprindelige Jazz i Reprisen-arrangementer, købes fadøl - og naturligvis også andre forfriskninger.

Arrangementet finder sted lørdag den 2. september fra kl. 13.30-16.30.

Publiceret: 30. August 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt