Redaktørens blog: Hallo! Er der en voksen til stede?

Af
Lars Schmidt

redaktør

Det Grønne Område

KOMMENTAR Man kalder det godt nok en proces.

Men set udefra er der da i langt højere grad tale om en farce. En farce, som har varet i alt for mange år. Så mange år, at konsekvensen meget vel kan blive, at lokale butikker i Sorgenfri enten drejer nøglen om eller skynder sig at løbe skrigende væk. Og private rådgivningsfirmaer, som inviteres til byggei-ivrige Lyngby-Taarbæk, siger pænt nej tak, for de gider ikke bøvl og negativ eksponering.

Tålmodigheden med farcen er ved at være opbrugt. Kan man overhovedet tage processen alvorligt mere?

Før jul lykkedes det kommunalbestyrelsen - efter årevis med politisk tovtrækkeri og uenighed - at blive enig om at viske tavlen ren og genstarte processen med en helhedsplan for Sorgenfri Torv.

Forventningerne var store. Der blev jublet. Det var temmelig sensationelt, at der kunne blive politisk enighed om sagen, og det skruede forventningerne godt i vejret. Og da så politikerne valgte at træde rigtig meget i baggrunden og prioritere inddragelse af borgere og interessenter i området, ja, så var næsten ikke et øje tørt.

Og nu er processen så bombet derhen, hvor den er blevet en farce. Der er ikke noget at sige til, at i hvert fald de, der som forretningsdrivende har penge i klemme på Sorgenfri Torv, begynder at røre uroligt på sig. For kan man som forretningsdrivende have tillid til, at der kommer noget ordentligt ud af en proces, der synes at være så skrøbelig som den genstartede proces for Sorgenfri Torv?

Politikerne har travlt med at skyde skylden på borgerforeningen Vores Sorgenfri, som var den direkte anledning til, at rådgivningsvirksomheden trak sig, og at processen - undskyld: farcen - gik i stå. Igen.

Det kan godt være, at der er politisk enighed. Og det er fint. Det er et skridt på vejen mod noget. Mod et eller andet. Mod mere end tom luft og uholdbare løfter. Men politikerne var så letsindige at have blind tillid til borgerinddragelsesprocessen, og det var vist ikke en god idé.

For nu er det op til forvaltningen at køre en proces, der i bund og grund er gennemsyret af politik, holdninger og særhensyn. Det er ikke rimeligt over for forvaltningen, som jo er sat i verden for sagligt og teknisk at løfte de opgaver, de bliver stillet af politikerne.

På papiret er det jo en fin og rigtig tanke, at der skal så meget borgerinddragelse ind i processen som muligt. Men er Lyngby-Taarbæk moden til en sådan proces? Det virker ikke sådan.

For der mangler noget helt, helt afgørende for at få tingene til at spille og arbejde ud fra de - trods alt - rigtig fine hensigter, der er. Der mangler tillid.

Vores Sorgenfri har udvist en udpræget, meget iøjnefaldende eklatant grad af mistillid til kommunen og til processen.

Ejeren af Sorgenfri Torv, K/S Sorgenfri, som på grund af den nye proces fik skrottet de planer, man havde, og derfor er utålmodig og ikke udpræget tilfreds, måske snarere det modsatte, har nu fået anledning til højlydt at ytre sin mistillid til processen og projektet.

Problemet er, at der trods de gode hensigter, ikke er en fælles dagsorden.

Politikerne vil bevare Sorgenfri Torv som et langtidsholdbart lokalt handelscentrum. Vores Sorgenfri vil allerhelst bevare Sorgenfri Torv, som det er i dag. K/S Sorgenfri vil have lov til at bygge i en fart, så man kan tjene flere og bedre penge på husleje. Butikkerne vil have de optimale betingelser at drive forretning under. Det har de ikke i dag.

Men hvad med borgerne? Ja, de, der bor aller tættest på torvet, vil helst ikke have, at der sker noget for voldsomt. De andre borgere i Sorgenfri hører vi ikke noget til. Er det, fordi de har opgivet at handle på Sorgenfri Torv og derfor handler andre steder, eksempelvis i Virum eller downtown Lyngby?

Det er i dette spændingsfelt, at mistilliden, den manglende tillid, stortrives. Der er ikke noget fælles fodslaw. I hvert fald ikke et tydeligt et. Det har den seneste udvikling vist, og det er bekymrende.

Det, der bør ske for at få farcen vendt til en proces, vi kan tage alvorligt, er, at politikerne skal være sig deres ansvar bevidst. Processen skal styres med stærke, voksne hænder, og det kræver, at politikerne tager ansvar, stiller krav, styrer - og lytter. Det, der sker lige nu, er tæt på at ligne anarki. Der skal skæres igennem, sættes og fastholdes retning. Og det ser det desværre ud til, at en vis fasthed er påkrævet. Men er der politisk mod til det? Eller skal vi bare lade processen sejle? Kom ind i kampen, kære politikere. Og gør det nu. Det er nødvendigt.

Publiceret 16 April 2019 11:00

SENESTE TV