Redaktørens kommentar: Vejsagen - når stædighed lønner sig

Af
Lars Schmidt

redaktør

Det Grønne Område

KOMMENTAR Sagen om opsigelsen af serviceaftalen om vinterbekæmpelse med mere på de private fællesveje bliver mere og mere pinlig for Lyngby-Taarbæk Kommune.

I et år har man i forvaltningen ledt efter en løsning. Uden at finde en. Og når så en lokal grundejerforening kommer med løsningen, afviser man den. Når samme grundejerforening stædigt knokler på og præsenterer løsningen igen, så siger man ja. Og vipti-vupti! Så er vejsagen løst alligevel.

Løsningen på sagen har ligget lige for hele tiden. Både mens man i forvaltningen har ledt efter løsning. Og efter at man gav op.

Løsningen er, at kommunen udsteder et påbud, som er begrundet i vejtekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, og mod betaling kan kommunen så selv stå for udførelsen af arbejdet. Det er dén fortolkning af Privatvejlovens paragraf 83, som man nu går efter.

Altså, hvis man ikke allerede har oprettet et vejlaug og har lavet aftale med private leverandører. Og det er der efterhånden en del private fællesveje, der har.

Ud over at rejse en del undren og en masse berettigede spørgsmål - som vi vender tilbage til om lidt - så viser sagen også, at man når langt med stædighed. Man skal ikke opgive, selv når den store kommune siger, at det ser aller mest sort ud.

Sådan havde man det i Hjortekær Grundejerforening, som har reddet sagen i land for grundejerne på de private fællesveje. Og det ikke kun i Lyngby-Taarbæk, men i det meste af landet.

Hjortekær Grundejerforening kiggede paragrafferne efter i sømmene og fandt en løsning. Den præsenterede man for kommunen tilbage i august måned. Og blev afvist.

Og så blev man stædige i grundejerforeningen. Man gav ikke op. Tværtimod blev der kæmpet videre. Og da man så kom op med en spisbar fortolkning af den løsning, man allerede havde præsenteret én gang, gav det pote.

Og det også takket være ny lydhørhed hos Vejdirektoratet. For her kunne man efter nogen overtalelse godt få øje på det helt store billede i sagen her. For vejsagen rækker langt ud over kommunegrænserne. Mange - rigtig mange - kommuner har gjort som Lyngby-Taarbæk: Kørt med en serviceaftale, som ikke var lovlig.

Hvis alle kommuner lige pludselig - lige op til vinter - skulle opsige serviceaftalen for vinterberedskabet, ville lokal infastruktur over hele landet jo nærmest bryde sammen, og der ville lyde et nationalt ramaskrig.

Da man endelig begyndte at tage disse konsekvenser alvorligt, kunne der arbejdes en del mere seriøst med at se fornuften i de fortolkninger af loven, som stædige borgere i Hjortekær fremlagde.

I Lyngby-Taarbæk undskylder man over denne meget uheldige sag. Men er en undskyldning godt nok?

For det, der skal undersøges, er, om man fra kommunens side har sovet i timen. Har man ikke været dygtige nok, når nu det er private grundejere, der har fundet en løsning på et problem, som kommunen har haft i et år?

Eller har man helt med vilje - og måske med politisk accept og billigelse - slået op i banen og har fralagt sig ethvert ansvar?

For spørgsmålet er, om man fra Lyngby-Taarbæk Kommunes side reelt har afsøgt alle muligheder, inden man opsagde serviceaftalen med de mange grundejere på de private fællesveje?

Når en lokal grundejerforening med lige dele knofedt og stædighed på få måneder kan finde en løsning, hvorfor har kommunen ikke kunnet gøre det på et år?

Dét spørgsmål kræver et svar. Ikke et typisk vævende udenoms-svar, men et reelt og helt ærligt svar.

Men hvem påtager sig ansvaret, mander sig op og svarer? Og hvor længe går der, inden der bliver svaret? Altså, hvis der overhovedet bliver svaret?

De mange grundejere på de private fællesveje har krav på et svar.

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) føler sig til grin. Han synes, at forløbet er en skandale. Er der nogen, der kan være uenige med ham?

Publiceret 07 November 2018 12:18

SENESTE TV